Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afvigende. Snart kaldtes de "Talemænd", "Talsmænd" eller
"Tiltalsmænd", snart "Friere", "Bejlemænd" eller "Æresmænd"
[1].
I Sverige var den sædvanlige Benævnelse: "en böneman"
[2] eller
en "bönmålskarl"[3], i Voss i Norge: en "Snaksmand"
[4].
*
Man vilde tage fejl, hvis man betragtede den hele Udsending
af Talsmænd som en blot Formsag og deres Hverv derfor som
let. Tværtimod. Meget afhang af denne Sendefærd, thi det var en
fælles Betragtningsmaade hos Datiden, at selv de mest
bindende Tilsagn, givne forud af Frieren eller af Pigens
Forældre, intet havde at sige, naar de ikke afgaves paa
denne bestemte Maade: af Talsmænd og til Talsmænd. Men
netop derfor kunde det ligge nær, naar Talsmændene havde
fremført Frieriet, da ikke at afgive noget bestemt Svar, saa at kun
Frieren blev bunden, men Brudens Forældre bevarede deres
Frihed. Til at være en dygtig Talsmand krævedes da ikke blot at
kunne belægge sin Anmodning med passende Ord, men ogsaa at
kunne optræde med saa megen Takt og Fasthed, at man, om
muligt, afnødte Forældrene et bekræftende Svar. Under slige
Forhold forstaar man vel, at der blandt Datidens mange Bønner i
forskellige, vanskelige Tilfælde ogsaa forekommer en "udsendte
Frieres Bøn, at deres Begæring maa gaa vel for sig"[5].
Et Par Breve kan maaske paa en mere levende Vis sætte os
ind i disse Forhold. I følgende Skrivelse fra Jørgen Bille til hans
Fader, Hr. Esge Bille, udtales der saaledes ikke mindste Tvivl
om, at Frieriet jo vil lykkes, han har jo baade Pigens og hendes
Slægts Tilsagn. Ikke desto mindre presser han stærkt paa
Faderen for at faa ham til at afsende Talsmænd, paa det at "den Tale
mellem ham og Fru Jyttes Datter kunde forfølges til en
Endelighed".
"Sønlig kærlig Hilsen altid forsendt med Vorherre! Kære
Fader! takker jeg eder o.s.v.
"Kære Fader! jeg skrev eder til udi sidst fra Kolding om den
Tale, som haver begivet sig mellem Fru Jyttes Datter og mig.
Da kan jeg vel formærke, at I ikke haver fanget min Skrivelse
[1] "Æritzmand" i E. E. Pontoppidan: Tobiæ Gifftefær.
[2] Andreas Jonæ Gotbus: Thesaurus epistolicus. (Sthlm. 1619)
IV 64-70. -- S. L. Gahm Persson: Beskr. öfwer Öland. (Ups. 1768)
S. 167. -- M. G. Crælius: Beskr. öfwer Tuna Läns Fogderi udi
Calmar Höfdinge Döme. (Calmar 1774) S. 414.
[3] Herm. Hofberg: Nerikes gamla minnen.
(Örebro 1868) S. 197.
[4] Folkevennen 8 Aarg. Kristiania 1859. S. 277.
[5]
Casp. Melisandri Ecteskabsbog, fordansket af Er. P. Corvino.
(Kbhvn. 1647) Bl. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0115.html
