- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
121

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fast Formular, der kunde læres udenad. I Begyndelsen overleveredes
denne vistnok mundtlig fra Slægt til Slægt. Kort efter Aar
1600 forelaa saadanne paa Tryk baade i Skandinavien og i
Tyskland[1].
Det hørte uden Tvivl med til almindelig gejstlig Dannelse
at kunne Formularen udenad og straks være rede, naar man, ofte
med kort Varsel, opfordredes til at optræde. Da saaledes Biskop
Bircherod Aar 1698 rejste igennem Odense, bad hans Broder
ham "at gøre hannem og flere gode Venner Selskab følgende
Dag ud til Særsløf Præstegaard, for at være overværendes hans
Jaord med sin Kæreste ..... og bad han mig [Bispen], at jeg
vilde efter Landsens Skik Ordet paa hans Vegne til hendes
paarørendes Venner fremføre. Hvorudi jeg hannem og min Tjeneste
tilsagde"[2].

Saaledes som de nu foreligger, er der naturligvis stor Forskel
paa Formularerne fra Nordens forskellige Egne. Men indenfor
hver enkelt Landsdel har uden Tvivl en og samme været brugelig
Slægt efter Slægt. Om den, der anvendtes hos Bønderne i Skaane
i det 19de Aarhundrede hedder det: "den er mange Gange trykt
og omtrykt og vel tusinde Gange holdt"[3].
Det er hele dette Frieri
efter Formular, som Holberg spotter i den politiske Kandestøber,
hvor Henrik siger:

Den største Vanskelighed ved at fri er at hitte paa, hvorledes
man skal begynde sin Tale. Jeg har selv engang gaaet paa Frieri,
men kunde i fjorten Dage ikke hitte paa, hvad jeg skulde sige.
Jeg vidste nok, at man skulde begynde Talen af det Ord: saasom
og eftersom; men det var Ulykken, at jeg ikke kunde hitte paa
andre Ord at hefte til dette saasom. Jeg gad derfor ikke plage
mig længer dermed, men gik hen og købte mig en Formular hos
Jacob Skolemester for otte Skilling; thi han sælger Stykket
saaledes. Men det løb forbandet galt for mig, thi da jeg kom midt
udi Talen, kunde jeg ikke hitte paa Resten, og jeg undsaa mig
ved at tage Papiret op af Lommen. Jeg har kunnet perfect føre
den Tale baade før og siden som mit Fadervor, men da jeg skulde
bruge den for Alvor, kom den i Baglaas for mig. Den var
saaledes: "Næst tjenstlig Salutems Hilsen er jeg Henrik Andersen
af velberaad Hu, Drift og Tilskyndelse hidkommen at lade eder
vide, at jeg er ej mer af Stok og Sten end andre; og saasom
alting i Verden finder hos sig Elskov, endog umælende Bæster,


[1] Andreas Jonæ: Thesaurus Epistolicus (Sthlm. 1619)
4to IV, 64-70. -- Tobias Hinzius: Epistel und Werbungsbiichlein
(Leipzig 1629). -- I Haandskrift forekommer tre forskellige:
Mnscr. Thott no. 598, Fol. S. 408, 411 og 431. -- De to bekendteste,
senere optegnede, findes i Folkevennen 8de Aarg. (Kristiania 1859)
S. 278-79 og Nicolovius: Folklifwet i Skytts Härad (Lund 1847)
S. 142-43.
[2] Jens Bircherods utrykte Dagbog d. 28-29 Marts
1698. (Dette Stykke er ikke trykt hos Molbech.)
[3] Nicolovius:
Folklifwet i Skytts Härad (Lund 1847) S. 142.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free