- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
166

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kaldes ogsaa i enkelte Egne af Norge "at gøre vist"[1] – men
først og fremmest, at der blev givet Haand derpaa. "Fæstning"
var Forkortelse af "Haandfæstning". At dette var den
ældgamle, nordiske Betegnelse for Trolovelse kan ses af, at den var
trængt ind i England med den nordiske Indvandring. Endnu i et
engelsk Skrift fra Aaret 1543 brugtes Ordene handfasted og
hande-fasting som gængse Udtryk for Trolovelse, og selv den
Dag i Dag er denne Betydning af Ordene ikke helt glemt i
England. I Skotland var Udtrykket hand-fasting havnet som
Betegnelse for Forholdet mellem "Gadebassen" og hans "Gadelam", i
hvilken Betydning det forekom i Slutningen af det 18de Aarhundrede
[2].

illustration placeholder

Fig. 28. Jomfru Marias Forældre haandfæstes.
Maleri i Risinge Kirke i Østergotland fra omkring 1500.

Haandfæstning var da altsaa den gamle nordiske Betegnelse
for Trolovelse, og Grundbetydningen i begge Ord, "Haandfæstning"
og "Trolovelse", var den samme: det bindende Løfte mellem
vordende Ægtefolk. I Norge og Sverige holdt denne Betydning
af Ordet "Haandfæstning" sig[3]. I Danmark veg den i Løbet af
Middelalderen lidt efter lidt for den nye retslige og politiske
Betydning af Ordet: en skriftlig Forpligtelse, særligten kongelig. En
lignende Tilbøjelighed til Overgange i Betydning har der været i
Ordets øvrige Forgreninger. Tillægsordet "haandfast" f. Eks.
betød paaDansk i det 16de Aarhundrede endnu "fangen", i det 17de
Aarhundrede "bekræftet ved Underskrift" og i det 19de
Aarhundrede "stærk".

Saa snart den store Haand-Knude atter var opløst, trak de
mange Vidner sig ikke igen tilbage til deres Plads, men begyndte
en ganske løjerlig Færd, idet de hver især søgte at give
Fæsteparret
et velment Dunk i Ryggen.

Hvis man ikke havde saa sikre Vidnesbyrd for, at dette virkelig
forholdt sig saa, skulde man tro, at her enten maatte ligge en
Misforstaaelse til Grund, eller at Skikken dog i hvert Fald kun
hørte hjemme hos Folkets laveste Lag. Dette er imidlertid ikke
Tilfældet. Den svenske Biskop Olaus Magnus, der saavidt vides


[1]
Eilert Sundt: Bygde-Skikke. (Folkevennen 7de Aarg. Kristiania
1858. S. 94.) p. 481. lib. XIV cap. 9.
[2] John Brand: Observations on the popular antiquities of
Great Britain, II. (London 1849.) S. 87-88.
[3] "Lade Præsten haandfæste
og give dem sammen". Norske Magasin I 584. -- Ihres Glossarium
"Håndfæstning".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free