- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
167

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er den første, som omtaler denne Skik, omtaler den som ganske
almindelig og meddeler tillige i sin latinske Beretning, at dette
Dunk i Ryggen paa Svensk hed "Fæstedunk"[1]. Hvor almindelig
Skikken har været i Danmark, kan ses af, at Forfatteren til
"Tobiæ-Komedie" tillægger Jøderne fordum samme Skik. Næppe
har i dette Stykke Saras Fader fæstet hende og hendes første
Bejler til hinanden med følgende Ord:

         Med Glæde, Fryd og møget Gammen
         Her giver jeg Eder nu tilsammen,

førend de tilstedeværende siges at styrte frem og give dem Dunk
i Ryggen. Og til yderligere Forklaring tilføjer endda Forfatteren,
vel nærmest til Oplysning for de spillende, at dette udføres ganske
som Skik og Brug er ved Fæstning[2].
At sligt ogsaa har været
brugt i de højeste Samfundslag, ser man f. Eks. af en Brudetale
fra 1624 ved Christoffer Urnes og Sophia Lindenovs Vielse, hvor
der tydeligt sigtes hertil[3], og en Udlænding, der i Aaret 1634
overværede Johan Oxenstjernes og Margrethe Stures Trolovelse,
beretter, hvorledes Gæsterne, efter at Fæstensgaverne var
udvekslede, sprang frem og dunkede løs for Spøg[4].

Ogsaa i Frankrig i det 16de Aarhundrede var "Fæstedunk" en
velkendt Skik. Dette kan blandt andet ses af Rabelais’ (*d. 1553)
Hentydninger dertil. I en af sine komiske Fortællinger beretter
han, hvorledes Adelsmanden Hr. de Basché klarede sig for
ubehagelige Stævningsmænd. Han kaldte sine Folk ind og sagde:
"Naar Stævningsmændene kommer igen, saa hold jer rede! Du,
Loyre! og din Kone indfinder jer i min store Sal i jeres
Bryllupsklæder, ganske som dengang I blev ægteviede! Se her er
hundrede Guldstykker til at klæde jer op for. I, Hr. Pastor! maa
ikke forsømme at være tilstede i Ornat og med Vievand, ligesom
til et rigtigt Bryllup. Og du ligesaa, Trommeslager! du stiller med
Tromme og Fløjte. Naar saa Vielsesordene er fremsagte og
Bruden af kysset, skal I under Trommers Lyd give hinanden
Fæstedunk. I veed: smaa Puf og Stød. De hjælper paa Fordøjelsen. Men
naar I kommer til Stævningsmanden, saa skal I tærske løs paa
ham som paa umoden Rug. Skaan ham ikke! Se her har I nogle
Jærnhandsker, beklædte med Skind. Giv ham dygtigt med dem!
Jo mere I holder af mig, des stærkere slaar I til".


[1] Olaus Magnus:
Historia den gentibus septentrionalibus. (Romæ 1555.) Fol.
p. 481. lib. XIV cap. 9.
[2] Tobiæ Komedie, udg. af
S. Birket Smith. (Kbhvn. 1887.) S. 19-20 og 56.
[3] P. P. H.: Brudetale ved
Chr. Urnes og Sophia Lindenows Bryllup. 1624. 4to. Bl. A. 4.

[4] Car. Ogerii:
Ephemerides. (Lutet. Paris. 1654.) S. 155.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free