Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke "af sin kære Fader, Tyge Krabbe, og sin kære Morbroder,
Oluf Rosenkrans". Men iøvrigt var "Indledningen" i anden
Forstand ikke nær saa vidtløftig her som ved den verdslige
Bortfæstning i Storstuen, man sprang al Gentagelse af "Tiltale" og
"Svar" over og gik straks til Sagen.
Dette kunde man i den katolske Tid saa meget roligere gøre,
som man jo ved den forudgaaede tredobbelte Lysning havde
overbevist sig om, at intet var til Hinder for Forbindelsen. Da
imidlertid ved Reformationens Indførelse Lysningen før
Trolovelse afskaffedes og henlagdes til før Vielsen, blev det mere
nødvendigt at sikre sig, og efterhaanden fastsloges da at rette
ikke eet, men tre bestemte Spørgsmaal til Fæstefolkene.
Det første af disse svarede til den verdslige Bortfæstnings
Gentagelse af hele Sagens tidligere Gang, idet det kom til at lyde
saaledes: "Haver du beraadt dig først med Gud i Himmelen,
dernæst med dit eget Hjertelag, siden ogsaa med din Slægt og
Venner, at du vil have denne ærlige Pige (Mand) til Ægte-Hustru
(Husbond)?"
Straks efter Reformationens Indførelse herskede der dog en
Del Uklarhed paa dette Punkt. Skøndt Luther havde udgivet en
lille "Trolovelses-Bog" (Traubüchlein), og denne var bleven
gentagne Gange oversat og benyttet paa Dansk, synes man dog i
de enkelte Egne at have fulgt forskellig Skik. Ifølge Peder
Palladius’ Gengivelse skulde Præsten straks ligesom Faderen i
Storstuen rette det ene Spørgsmaal til Fæstefolkene: "Hans! vil du
have Margrethe til din Ægtehustru?" – "Margrethe! vil du have
Hans til din Ægtehusbonde?"[1]. Ifølge Frants Wormordsens
Haandbog (1539) skulde Præsten først sikre sig ved at spørge
hver af Parterne, "om der er nogen Hinder paa nogen deres
Side, hemmeligt eller aabenbarligt, at de ikke maa være til Hobe
i Ægteskabs-Stat". Og først efter at have faaet deres Svar herpaa
skulde han spørge dem hver især: "Begærer du da af dit Hjerte
foruden al Argelist at annamme til dig. og have denne ærlige
Kvindes-(Mands-)Person til din kære, elskelige og rette
Ægtehustru (Husbond) efter Guds Ord og Befaling?" Ret betegnende
er det, at ifølge Frants Wormordsens Anvisning skulde
Fæstemanden hertil kun svare "Ja", Fæstemøen derimod brugte det
endnu ivrigere Udtryk: "Ja, gør jeg saa"[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
