- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
185

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man i Kirkeritualet af 1761 tilbage igen og spurgte Fæstemanden,
om han "herefter vilde leve saa med hende som en Dannemand
med sin Ægtehustru"[1].

Var det saa svært for Kirken at vænne sig til det nye, maatte
det falde endnu sværere for Befolkningens store Masse[2].
Forgæves søgte Menigmand at forstaa den besynderlige Tankegang,
ifølge hvilken Fæstefolk ikke "var givne til Hobe", men dog
heller ikke maatte skilles ad. Langt simplere var den Forklaring,
at denne nyoprettede Stand, der skulde gaa forud for
Ægtestanden, snarere betegnede en Mellemtilstand, en Prøvelsens Tid,
hvor man vel var gifte, men dog atter kunde skilles. At denne
Forklaring har slaaet an, kan ses af et Nødraab som dette fra
Roskilde Landemode 1593: "Det skal ingenlunde tilstedes dem,
som blive trolovede, at drage sammen, førend de blive viede; thi
Kapitlet haver meget med saadant at gøre, at de ville skilles fra
hinanden igen, efter at have prøvet hinanden"[3].

Paa den egentlige solide Del af Befolkningen bed dog denne
frie Fortolkning lige saa lidt som Frederik den Andens nye Lov,
om at Trolovede, der levede som Ægtefolk, skulde straffes med
Bandlysning4. Slige Nyheder formaaede ikke at rokke ældgammel
Sæd. Fæstefolks Pligter og Rettigheder var noksom kendte fra
Arilds Tid. Folkets store Flertal levede da videre paa den gamle
Opfattelse, uden at agte hverken paa Luther eller Frederik den
Anden. Hvor grundfæstet den gamle Opfattelse var, at Fæstefolk
var Ægtefolk, kan ses af, at trods den senere Ophævelse af den
kirkelige Trolovelse i Danmark og Norge Aar 1799 er det
fremdeles almindelig Skik hos Nordens Landbefolkning at begynde
det ægteskabelige Samliv, hyppigt endog aabenlyst at flytte
sammen, naar Fæstningen har fundet Sted, og det er "blevet gjort
vist". Medens saaledes den lutherske Trolovelse ikke harmægtet
helt at udrydde de ældgamle Begreber om Bortfæstning, har
disse derimod øvet en betydelig Indflydelse først paa den
kirkelige "Trolovelse" og siden paa dennes Afart, den moderne
"Forlovelse". Den kirkelige Trolovelse naaede just af denne Grund
aldrig frem til fuldt at faa udtrykt, hvad der egentlig var dens
inderste Tanke. Og dens senere Afløser "Forlovelsen" tog i Arv
vidt dreven Omgangsfrihed med endnu friske Spor af forbindende
Præg, der i Forening med dens lette Opløselighed har gjort den


[1] Forordnet Alterbog udi Danmark og
Norge. Kbhvn. 1688 og dito 1760 har rigtigt: "som en Fæstemand
bør at leve med sin trolovede Fæstemø (Kvinde) og en Dannemand
i Fremtiden med sin Ægtehustru". Urigtigt forkortet i Dannemarkes
og Norges Kirke-Ritual. Kbhvn. 1761. S. 311 fgg.
[2]
Kirkehistoriske Samlinger III 6, 506.
[3]
Kirkehistoriske Samlinger VII 33.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free