Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til et enestaaende og besynderligt Forhold, ukendt udenfor
Nordtyskland og Skandinavien og kun forstaaelig ud fra bestemte
historiske Forudsætninger.
*
Just fordi Bortfæstningen i det 16de Aarhundrede vedblev at
bevare sin Betydning, fejredes ogsaa fremdeles med gammel
Højtidelighed det Gilde, der ventede Deltagerne, naar Mødet i
Storstuen hævedes eller man vendte hjem fra Kirken: Fæstensøllet.
Vel gjordes der Forsøg fra Regeringens Side paa at afskaffe
Saadanne Gilder, men her som saa ofte lader den virkelige
Tilstand sig bestemme ikke ud fra, hvad Forordningerne paabød,
men fra, hvad de gentagne Gange forgæves søgte at ophæve.
Tilsyneladende var det en nøgtern, selvspægende Slægt, der
bestandigt knappedes af med endnu haardere Fordringer.
Allerede Kong Hans havde i sin almindelige Købstadsret forbudt
overhovedet "at gøre Fæstensøl med Kost". Dog sporedes her
en svag Lysstribe af Mulighed, idet der tilføjedes: "Hvo det gør
uden Borgemesteres Lov dertil, har forbrudt 3 Mark til Konningen
og Staden"[1]. Sikrede man sig altsaa blot Borgemestrene som
Gæster, var her altsaa dog Udsigt til en glad Dag. Men Christian
den Fjerde gik endnu strengere til Værks. Aar 1600 forbød han
i Flensborg helt at holde Gilde ved slig Lejlighed. Kun hvis der
var udenbys med, maatte man give disse lidt Aftensmad[2]. Og
Aar 1624 skærpedes dette yderligere for Kongerigets
Vedkommende. Det tillodes vel her at gøre Fæstensøl i fire eller fem
Par Folks Nærværelse, men disse syntes fordømte til Sult og
Tørst, thi det tilføjedes lige efter: "skal ingen Vin, Brændevin
eller nogen Slags Drik, ej heller nogen Spisning, Konfekt eller
indsyltet Tøj frembæres i, for eller efter Trolovelsen"[3]. Saa var
dog Konsistorium ved Københavns Universitet en Kende barmhjertigere.
Ogsaa det forbød Aar 1621 alle, der var Universitetets
Love undergivne, at nyde ved "de smaa Trolovelser om
Søndagen efter Froprædiken" nogen "Drik af hvad Navn nævnes
kan"; men det tillod i det mindste at lædske de nødlidende med
lidt surt, dog "intet uden indsyltet Ingefær eller Citroner
Gæsterne at for sætte"[4].
[1] Kolderup-Rosenvinge: Gamle danske Love V 533.
[2]
Chr. IV’s Policeyordn. f. Flensborg 1600. Corp. Statut. Slesvic.
II 284.
[3]
Sjællandske Tegnelser l Maj 1624. R. A.
[4] L. Engelstoft: Universitets- og
Skole-Annaler 1807. I 208-9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0188.html
