Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
- 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var nu ikke længer blot simpelt, men blev snart tillige strafbart.
Ifølge Frederik den Andens Ægteskabsordinans af 1582 skulde
"saadanne straffes af deres Øvrighed, naar de af Sognepræsten
bliver paamindte". Fremturede de deri, skulde de udelukkes fra
Sakramentet, og vilde de endda ikke rette sig, skulde de
"aabenbarligen sættes i Band"[1] Ikke desto mindre vedblev dog Folkets
store Flertal at følge gammel Skik, og hvad mere var, ifølge
Folkets nedarvede Retsbegreber gjorde man heri kun, hvad der var
tilladeligt.
Det er hele denne ved Reformationen opstaaede Forvirring,
som vi i det følgende skal søge en Forklaring paa.
*
9
Den Forvirring, som herskede i det 16de Aarhundrede
angaaende det simple Grundspørgsmaal: hvorledes bør et
Ægteskab rettelig stiftes, kunde ved første Øjekast synes utrolig
i en ellers dog saa vidt fremskreden Tid. Tilstanden bliver dog
mere forstaaelig, naar vi erindrer, at det 16de Aarhundrede var
en Overgangens, en Omvæltningens Tid, hvor paa dette Omraade
ikke mindre end tre forskellige Former kæmpede med hinanden:
den endnu ikke helt afskaffede hedenske, den katolske og
den nye, der var ved at danne sig som Udtryk for
Reformatorernes Syn paa denne Sag. Kun ved at rede disse Former ud fra
hinanden og se dem i deres historiske Følgeorden kan vi fatte
Sammenhængen i det Virvar, som Summen af dem dannede.
Den ældste Bestanddel var det, som vi ovenfor har kaldet
"den verdslige Bortfæstning". I denne forekom tydeligt nok
Spor af den hedenske Oldtids Skikke. Det var Røster fra
Hedenold, naar de tvende lovede hinanden deres Tro og bekræftede
Løftet ved Gaver, og naar derpaa Faderen gav dem tilhobe, idet
han lagde deres Hænder sammen og sagde: "Jeg giver dig min
Datter til Hæder og Hustru, til halv Seng og halvt Bo, til Laas og
til Lukke og alt halvt Vundet". Og urgammel var uden Tvivl
ogsaa den ejendommelige Fælles-Besegling, naar sluttelig alle
tilstedeværende traadte til, lagde deres Haand ovenpaa de tre’s og
knyttede "Haandfæstningens" store Knude.
[1] H. Rørdam: Danske Kirkelove
II 341.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0191.html
