Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved en kirkelig Fæstning, der saa toges i Betydning af
Giftermaalet, hvorefter Parret flyttede sammen. Først efter
Sammenflytningen fandt saa den afsluttende Vielse Sted.
Denne Fremgangsmaade, der jo egentlig kun var nødvendig,
hvor Fæstemøen endnu var Barn, synes for Adelens Vedkommende
i Slutningen af den katolske Tid at være gaaet over til at
anses for den mest passende, ogsaa hvor Fæstemøen var voksen.
I Kong Hans’ almindelige Købstadret gjordes et Forsøg paa
ligeledes at gennemføre den hos Borgerstanden[1].
Men i samme Lov
skinner dog tydeligt nok den gammeldags Betragtningsmaade
igennem, at ved Fæstningen var det egentlige Giftermaal
foregaaet. Hvor nemlig Loven omtaler det Tilfælde, at en Kvinde,
efter at være bleven lovlig fæstet til en Mand, forholdes ham, og
der nægtes ham at faa Bryllup, tillader Loven ham "at tage hende
ud af hvad Hus, hun er udi, med Raadets Tilhjælp". "Vil nogen
beskærme hende for hannem og fanger han Skade derover, da
have han det for Hjemgæld. Kan han ikke fange hende uden
Døren eller Huset, da bryde op og være sagesløs". Og kort og
klart udtrykkes den gamle Opfattelse, naar det i samme Lov i
bestemt Modsætning til kirkeligt Giftermaal og Vielse siges: "Avle
de Børn sammen udi Fæste, det er ægte Hustrus Børn"[2].
Dette var altsaa ved Reformationens Indførelse den ældgamle
Betragtningsmaade, der vel hos de højere Stænder var overgroet
af nogle Anstandshensyn, og ligeledes i de Tilfælde, hvor Alderen
forbød ægteskabeligt Samliv, for en Stund maatte lempe sig efter
Forholdene, men forøvrigt betegnede den Grundforudsætning,
hvorpaa Sæd og Skik hvilede. Hos Folkets store Flertal var
Regienden, at Fæstemand og Fæstemø sov ved hinandens
Side.
Men mod denne Skik skete der Anskrig et Par Aartier efter
Reformationens Indførelse. Det droges nu stærkt i Tvivl, hvor
vidt Fæstefolk var Ægtefolk, og det forbødes i enkelte Egne
udtrykkeligt at tage sig Hustru uden at lade sig i Præsts
Overværelse trolove og vie for Kirkedøren med hende[3]. Herved
kastedes der en ny Brand ind, og skøndt Virkningen af Forbudet
næppe sporedes synderligt, hvad Natten eller Fæstensøllet
angik4, faa føjedes dog herved et nyt Hensyn til, der yderligere
forvirrede Begreberne. At Fæstefolkene uden videre sov sammen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
