Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jomfru Helvig Hardenberg "efter Guds Orden og Skik
tilsammen udi den hellige Ægteskabsstand"; men deres Bryllup fandt
først Sted halvandet Aar efter, i September eller Oktober 1558
[1].
Man kunde længe nok erklære saadan Opsættelse af
ægteskabeligt Samliv for urimelig, latterlig o. s. v. Et Spørgsmaal var det
dog, om, naar "Bryllup" overhovedet skulde fejres, det saa dog
ikke vilde være mere latterligt, hvis Brudgom og Brud her mødte
som gamle Ægtefolk, Bruden bærende paa een Gang
Jomfrukrans og en Lille paa Armen. Vist er det, at de allerfleste
Stormænd i Norden opsatte Samlivet til efter Brylluppet. Da Erik
den Fjortende handlede herimod og nøjedes med af Ærkebispen
af Upsala at være viet til Karen Månsdotter, forlangte han sin
Broder Hertug Johans Erklæring for, at dette Ægteskab af ham
skulde agtes for "et ret og fuldkomment Ægteskab, endog
Kirkegangen og de Ceremonier, der plejer at være ved Bryllup, nu
ikke straks kunde holdes paa Grund af den nærværende Krig og
andre forefaldende Lejligheder"[2].
Et tilsyneladende simpelt Middel mod den hele Forvirring var
at lade alle de omspurgte Handlinger: Bortfæstning, Trolovelse,
Vielse og Bryllup fuldbyrde umiddelbart efter hinanden. Dette
Middel blev ogsaa af og til anvendt[3]. Men det havde den Mangel,
dels at Bryllup krævede store Forberedelser og derfor
vanskeligt kunde sættes i Forbindelse med Bortfæstning, dels – og
dette var det afgørende – at det kun var de allerfærreste, der
havde Raad til at holde "Bryllup". Flertallet af Befolkningen
naaede kun frem til en eller to af de forudgaaende Handlinger.
Men her havde nu Gejstligheden føjet ny Forstyrrelse til ved
Indstiftelse af en ny Art Trolovelse. Fra Aar 1555 var ingen, der
af Ærefrygt for Kirken lod Bortfæstning ske ved Præst, sikker
paa, at Parret derved blev virkelige Ægtefolk.
I slig Forvirring var altsaa den første lutherke Ordning endt.
Og denne Forvirring virkede ikke blot indadtil sløvende og
nedbrydende paa Folkets sædelige Begreber; den benyttedes tillige
udenfra til Angreb paa hele Reformationen. For at forstaa den
ledende Gejstligheds pinlige Stilling maa man erindre den Vrede
og Forargelse, som Luthers Lære om Ægteskabet havde vakt
ved sin Fremkomst og fremdeles var Genstand for hos alle
Katoliker. Fik nu ikke disse Ret, naar de betegnede Luthers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
