Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frafald som blot Udslag af de dyriske Drifter, og Tilstanden i
Norden, hvor Ægteskabet ikke længere var et Sakrament, men
enhver kunde gifte sig, hvordan og hvor tidt han vilde, som et
sandt Sodoma og Gomorrha? Og dobbelt rammende blev denne
Dadel, efter at Romerkirken paa Kirkeforsamlingen i Trient Aar
1564 havde fjærnet fra sig, hvad der heftede ved den af Mangler,
og særlig givet Ægteskabets Indstiftelse faste Former. Forholdene
i Norden var naaede til et Punkt, hvor en Ordning fra ny af var
nødvendig. Regeringen maatte skride ind, hvis ikke altfor meget
skulde blive sat paa Spil.
*
Endelig skred da Regeringen ind. Alt herhen hørende
ordnedes ved "Kongelig Majestæts Ordinans lydende om
Ægteskabssager", af Aar 1582[1].
Hvis man fra det foregaaende skulde slutte, hvorledes denne
nye Ordning maatte være bleven, saa laa det nær at antage, at
nu vilde verdslig Bortfæstning blive afskaffet og den lutherske
Tanke endelig blive gennemført: at Ægteskabet skulde stiftes ved
kun een Handling. I saa Fald vilde, som let forstaaeligt var, den
nye Ordning i Danmark være kommen til i Hovedtrækkene at
stemme med, hvad der for Katolikernes Vedkommende var
blevet bestemt paa Kirkeforsamlingen i Trient Aar 1564.
Men dette skete ikke. I Danmark afskaffede man kun den
verdslige Bortfæstning og inddrog Ægteskabet helt under Kirken
– Kirkemagten var jo i Fremgang hos Protestanter som hos
Katoliker – men man benyttede ikke den tilsyneladende
gunstige Lejlighed til at gennemføre Luthers Tanke om kun een
ægteskabsstiftende Handling.
Grundene hertil var vistnok af forskellig Art. Maaske frygtede
man Skinnet af at have foretaget denne nye Ordning ganske efter
katolsk Mønster. Gejstligheden, der blev raadspurgt, havde næppe
heller endnu fuldt overskuet alle de mislige Følger af den Aar
1555 foretagne Tvedeling ved Indførelsen af den nye Art af
Trolovelse. Og endelig, selve de Forhold, der havde fremkaldt denne
Tvedeling, bestod endnu. Nu som forhen trolovede man Døtrene
bort som Børn, ja, saa vidt det kan skønnes, var Skikken snarere
i Tilvækst end i Aftagen.
[1] H. Rørdam:
Danske Kirkelove II 339-53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0218.html
