Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Julehelgen? om det ikke skulde være det lyseste Sukkeret?
eller kanske Konditormelet? om det ikke var uhyre heldigt,
at alle de hollandske Æbler gik, før Helgen kom, og de
kunde »tage sig« ?
Der faldt ikke stort mere end ét Spørgsmaal paa hvert
Kvartal, og Svarene tog ikke lang Tid. Brunchorst gik og
saa op mod de lyse Vinduer, hvor af og til en Ryg tegnede
sig paa de hvide Rullegardiner.
Selv Ryggene syntes at være i Julehumør.
Af og til vendte han Ansigtet kjærlig mod sin Kone,
naar han følte, at hendes magre Arm skar sig ind i hans.
Da de var komne forbi Domkirken, blev der Plads nok,
og der var faa, som skulde fort frem; de fleste var
Arbeidsfolk og Tjenere, som havde trællet Ugen rundt og nu gik og
aandede Hviledagen ind. De slentrede langsomt. De skulde
ingensteds hen og tog sig ikke nær a f, at Luften var kold.
Tranlygterne kastede sit Lys over den nærmeste Rand af
Kirkegaarden, — alting var træt og halvmørkt: Julehelg og
Familiefester naaede ikke herop.
Brunchorst og Wenche var glade, de havde naaet
Stads-porten; her vendte de, og nu, da det bar hjemover, blev der
sat lidt mere Steam paa. De vilde hjem, før Mette var i Seng,
tænde Lampen og alle Lys og danse om Juletræet — iaften
kunde de da være med begge to.
Da de kom hjem, var der koldt i Dagligstuen; inde i
Soveværelset havde Haraldine alt gjort Sengene istand. Hun
havde sat sig paa Sengekanten med Mette paa Fanget og
formodentlig advaret mod Kjærligheden, til de faldt i Søvn
begge to. Nu laa hun med Hovedet paa Wenches Pude;
den store, røde Haand med de sorte Striber havde hun om
♦
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
