Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
April ud, grov de sammen, hvad de kunde, oppe i Smugene,
kjøbte Kaffe og Sukker for en hel Maaned eller betalte
Restancer.
Men det hjalp nok ikke.
Kjærringerne saa nok paa Madamen, hvad der var
paafærde. Øgelokkene laag saa tungt, sagde Maren, men
en saag nok, at bare en vilde leite paa di, saa var der
svart af Vand indunder. —
Det første Opgjør, Opgjøret med Wenche var ellers
gaaet lettere, end Rasmus Brunchorst havde ventet. En Nat,
han troede hun sov sin marmorfaste Søvn, slap der et
dæm-pet og forpint »Herregud * ud af ham. Men Wenches Søvn
havde i lang Tid været mindre marmorfast. En Haand
famlede efter hans Nakke, en Mund blev lagt til hans Øre,
og hviskende spurgte hun om alt. Det var igrunden bare
Summerne, hun ikke vidste, — hun havde holdt nøie
Regning med Seier og Nederlag.
Værre var det, da han skulde indover Strandgaden og
bede om Akkord.
Den gamle Konsul inde ved Svaneapotheket gjorde
Udslaget; han vilde ikke høre et Muk. »Nei, jeg ved
altsammen, Far, jeg ved altsammen. De maa sættes under
Laas og Lukke, Far, under Laas og Lukke. De har havt
Svineheld med Dem en Stund, men De er en Torsk af en
Kjøbmand, en stor Torsk. Det viste De fra Begyndelsen
af. Meget pent dette med Gjælden, meget pent, — men
torsket. — Fortsætte med Butiken? Nei, Far. Det er med
Spekuiation som med Gigtfeber; den kommer igjen, og
Øgelok: Øienlaag. Di: dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
