- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:23

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det danske Sprog. Love. Danske Skrifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dens den skaanske Sprogform i det hele staar Oldsproget
nærmest. Det bliver den sjællandske Mundart, der gaar af
med Sejren; paa Grundlag af. denne udvikler der sig efterhaanden
et fælles dansk Skriftsprog, som mere og mere
mister det for Oldsproget ejendommelige Præg, navnlig dets
karakteristiske Bøjnings- og Afledningsendelser, og bliver
blødere og blødere, til det paa Reformationstiden, da der bliver
Brug for det i den Literatur, som denne aandelige Bevæ-
gelse affødte, i Henseende til Lyd- og Bøjningslære i det væsentlige
har naaet det Trin, hvorpaa det endnu staar. Hen imod
Middelalderens Slutning opstod der en ret ejendommelig sproglig
Paavirkning, som dog ikke fik nogen videre indgribende
og blivende Betydning. Det var den, der udgik fra de med
Klosteret i Vadstena (grundlagt af den hellige Birgitte 1368),
som Forbillede eller ligefrem som Filialer af dette stiftede
Brigittinerklostre (bl. a. Maribo). Det stadige Samkvem imellem
disse Klostre i Nordens forskjellige Lande førte til, at
der ved Blanding af Svensk og Dansk opstod ligesom en ny
Dialekt, Brigittinersproget, der har afsat talrige Spor i den
senere Middelalders Skrifter paa Modersmaalet. Langt større
Betydning fik imidlertid den Impuls, der kom syd fra. Den
stigende Indflydelse, Tyskerne fik paa alle Omraader, maatte
selvfølgelig ogsaa vise sig paa Sproget. Under Rigets Fornedrelsestilstand,
hvoraf Niels Ebbesøns dristige Daad og Valdemar
Atterdags kloge og dygtige Styrelse udfriede det, var
det oversvømmet af Horder af tyske Krigsfolk. Hansestæderne,
som vandt i Styrke, i samme Forhold som Danmark
tabte, sendte deres Pebersvende til vore som til det øvrige
Nordens Handelspladser, og deres Indflydelse bredte sig derfra
over det hele Land. Tyske Haandværkere nedsatte sig
i Byerne, kort sagt, paa alle Omraader lagdes Spirerne til
den Sæd, der siden skulde voxe op og true med at kue
det hjemlige helt i Væxten. Det er naturligvis fra Nedertysken,
den sproglige Indflydelse kommer, den viser sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:04 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free