Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlåger. - Digte, 1803.
##3
Bogen, der ved sin Sentimentalitet og de Gyseligheder, hvoraf
det er fuldt, mest stemmer med den gamle Smag -, det
samme Prædikat paa ,,Fødselsdagen" og ,,Til Apol", det Digt,
der havde givet Steffens en saa urigtig Forestilling om
Digterens Alder. Romantiken i ,,Løveridderen", ,,Natur-
Temperamenter" o. 1. kan han derimod slet ikke gaa ind paa,
den er ,,en utøjlet Indbildningskrafts Foster", og St. Hans-
Aftenspil har han overmaade meget at indvende imod. Den højt-
flyvende Romantik, der giver de lyriske Partier deres Præg,
kan han aldeles ikke følge. Der er ganske vist Poesi i Digte
som Egens, St. Hansormens og Jægerens Monologer, mener
han, ,,men tillige - ja, den, som finder, at det ikke er Svær-
men, jeg laster ikke hans hede Indbildningskraft, men han
udskjælde ej heller mig for en kold Ignorant, fordi jeg kalder
det saa". Digtets polemiske Tendens er han meget forarget
over. Hvad Danseren paa Voltigerlinien angaar, er han
,,ganske af Kancelliraadens Mening, at det er en impertinent
Knægt. En Luftspringer, der vil indbilde sig at gavne lige
saa meget som den virksomme Statens Borger, burde rigtig
nok have, vel ikke en Dragt Prygl, som ej vilde bedre ham,
men en Plads i Tvangs-Arbejdshuset, hvor han dog nok vilde
gavne mere end før". Marionetspillet og Poppes Sang med
tilhørende Kommentarer kan han naturligvis heller ikke andet
end finde i høj Grad utilbørlige. Han er i det hele taget
meget bekymret over ,,den haanende Tone, hvori Hr. Oehlen-
schlåger bryder Staven over hele Digtarter, der dog, behand-
lede med Aand og Smag, have umiskiendeligt Værd, og de
sarkastiske Sidehug til Mænd, han, som ældre og højligen
talentfulde Digtere, bør have Ærbødighed for. Og hvad
endelig de Mønstre angaar, hvorefter Hr. Oehlenschlåger
tydeligen ses at have dannet sig i Stedet for at holde sig til
exemplarz2z græca, da kan det vel ikke nægtes, at Shakespeare
og Goethe ere store Digtere, skjønt den første nok aldrig bør
II. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
