Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. F. 5. Gundtvig. - I Udby. Tilbagekomst til Kjøbenhavn. 205
for de allerfleste maatte staa som en ørkesløs Sværmer og et
uroligt Hoved. Kancellibetænkningen i Anledning af Faderens
Ansøgning om at faa ham til Kapellan udtalte vist nok den
almindelige Mening, naar den fandt Kilden til ,, den Forseelse,
han i Henseende til sin Dimisprædiken gjorde sig skyldig i",
i ,,overdreven Selvtillid, ungdommelig Ubesindighed og en
stærk Hang til Sværmeri, som fandt Næring i det. ensomme,
spekulative Liv, han hidtil har ført", og det var vist nok
yderst faa, om der overhovedet var nogen, der fuldt
forstod, hvad der var foregaaet i hans gjærende Sjæl.
Naar højere Vedkommende vare gaaede ind paa at bevillige
Ansøgningen, skete det nærmest i den Formening, ,,at det
sikreste Middel til at helbrede denne unge Mand og muligen
gjøre de ypperlige Talenter, han besidder, frugtbringende
for Staten, er jo før jo hellere at indføre ham i en praktisk
Virkekreds, hvor han i Omgang med Mennesker og i en
Mængde af forskjellige Embedsforretninger, der alle kræve
hans Opmærksomhed, vil finde Adspredelse, hans overspændte
vildledte Jndbildningskraft vorde nedstemt og ordnet, og Lej-
lighed gives ham til at udvikle og anvende de herlige Anlæg,
han besidder". Intet Under derfor, at det ikke var blide
Kaar, der ventede ham i Hovedstaden, men at han blev skyet
som en halv forrykt Sekterer, saa meget mere, som han
ingenlunde havde forholdt sig rolig, medens han var i Udby,
men jævnlig havde ladet høre fra sig og stadig i den samme,
overfor den herskende Tidsretning i højeste -Grad udæskende
Aand. Han havde herfra udgivet den omtalte dramatiske
Digtning, af hvis mærkelige Fortale vi have citeret flere Brud-
stykker, der karakteristisk vise, hvorledes hans Opfattelse af
Kristendommen var bleven endnu dybere, end da han holdt
sin Dimisprædiken. Han havde udgivet en Prædiken, hvis
Titel ,,Hvorfor kaldes vi Lutheraner?" i den givne Situation
tilstrækkelig antyder dens Karakter, og som ligesom Dimis-
prædikenen hilstes med Begejstring af Jung Stilling, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
