Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nittende Aarhundrede.
230
national Kultur, navnlig paa Island, trængtes denne snart til-
bage af den latinske Dannelse, som kvalte det national-kriste-
lige Liv, der var ved at slaa Rod. Ved Reformationen gjordes
Begyndelsen til at af kaste det fremmede Aag, men i Stedet
for at rydde Vejen fuldstændig for en national-kristelig Kultur
ved at skyde Humanismen til Side, allierede den fra Tysk-
land udgaaende Reformation sig med denne, og Følgen heraf
blev, at Udviklingen til sidst mundede ud til én Side i Pie-
tisme, til en anden i Rationalisme.
Efter at have set, hvorledes Grundtvig betragter Historien
og den Maade, hvorpaa Kristendommen hidtil er kommen til
Udfoldelse i den, ville vi nu forstaa, hvorledes Opgaven
maatte stille sig for ham - hvori den Reformation maatte
komme til at bestaa, som han satte sit Liv ind paa. Med sin
Hævdelse af Folkeaandens Betydning og af Kristendommens
Herlighed og Nødvendighed og med sit Syn paa Slægtskabet
mellem dem, idet hin alt fra sin Barndoms Dage bærer en
Anelse om denne i sig, maatte han komme til at se sit Ideal
i, hvad man gjærne kan betegne som en nordisk Form for
Kristendommen d. v. s. han maatte stille Kravet om, at Kri-
stendommen tilegnes i Aand og Sandhed af Nordens Folk,
men at Tilegnelsen sker paa en Maade, der stemmer med den
nordiske Folkeindividualitets Væsen, saaledes som dette har
udpræget sig gjennem Tiderne, og som det allerede aaben-
barer sig i Folkets Barndomsdrømme, og dette Ideal skal
ikke staa som en Theori, men virkeliggjøres paa alle Om-
raader. Heraf kommer hans Krav paa Frihed i Stat og Kirke
som i Skolen. Kun i Frihed kan Kristendommen og den nor-
diske Folkeaand efter sit Væsen trives og virke. Og heraf
kommer det Krav paa en sand folkelig Dannelse i kristelig
Aand, der har affødt Folkehøjskolerne. I Modsætning til
Latinskoledannelsen, sum Grundtvig bekæmper af al Magt,
fordi den er ,,Dødbideri", hviler paa et Grundlag, der intet
har med Livet at gjøre, og som han ikke kan finde haarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
