Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredahl, Christian Hvid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nittende Aarhundrede.
270
lig Kjærlighed vist nok ogsaa bidrog sit, idet den ,,udjog
Munterheden af hans Sind, lod Tungsind indtage dens Plads
og bragte ham saa paa den Beslutning at slentre Livet
igjennem." Poesien synes han tidlig at have givet sig i Lav
med, om det end varede længe, før noget af hans ,,Muse-
fostre" kom for Dagen. ,,Det allerførste, jeg gav dramatisk
Form", siger han, ,,var betitlet Pauli Omvendelse, der, saa
vidt jeg endnu dunkelt erindrer, var skrevet i lige saa bly-
tunge Trimetre som Baldur hin gode af Oehlenschlåger".
Om det første Sørgespil, han skrev, siger han i 1833, at det
da var over tyve Aar gammelt. ,,Da Tylvten grasserede",
skrev han en skarp Satire over ,,den hovmodige Digter"
(Oehlenschlåger), men den blev liggende ligesom alle hans
andre Frembringelser, og ingen anede dens Tilværelse. Først
i 1819 fremtraadte han i Literaturen med første Del af ,,Dra-
matiske Scener, uddragne af et ældgammelt Haandskrift, frit
oversatte af det Kyhlamske ved C. Bredahl, Kyhlamnensis
Musæ famulus vilis et immeritus".
Digteren har (1833) givet et interessant Billede af sig
selv, som han var, da han skrev dette Værk. ,,Den Gang
levede jeg efter mit eget Hoved og brød mig hverken om
Per eller Povl. Jeg var (som endnu) langt fra Hovedstaden
og uden literære Forbindelser; jeg var Naturens Søn, for saa
vidt et Adamsbarn kan være det i vort i 9de Aarhundrede,
og i visse Henseender var jeg mindre forkvaklet end nu.
Jeg var en vældig Jæger og farlig Mand for Markens og
Skovens vilde Dyr og Himmelens Fugle og tilbragte mangen
Vinternat under aaben Himmel, naar Dagen tyktes mig for
kort til min Færd. Stundum indtraf ogsaa et og andet, som,
tilbørlig udsmykket, kunde tage sig godt ud i en Levneds-
beskrivelse, i Fald jeg havde yndet den biografiske Kunst
og vilde gjort mig selv til Helten i en Fortælling og ladet
den øvrige Verden dreje sig efter mig paa Papiret; men min
Person var for ubekjendt til en saadan Helterolle og vilde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
