- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:436

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Topsøe, Vilhelm Christian Sigurd - De nyeste Realister - Gjellerup, Karl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre „Fra Studiebogen“ (1879), navnlig den første, som i
Virkeligheden er den sidst forfattede, ere prægede af større
Varme og Friskhed uden derfor at have mistet noget af deres
Forgængeres Fortrin.

Det er de tre sidst nævnte Arbejder, der give Topsøe en
betydningsfuld Plads blandt vore nyere Forfattere. Deres mest
fremtrædende Egenskaber ved Siden af den smagfulde, elegante
Stil er den indtrængende Finhed, hvormed Forfatteren
iagttager, den Klarhed, hvormed han forstaar at gjøre Rede for
sine Iagttagelser i det enkelte, og den Aandrighed, hvormed
han samler dem til virkningsfulde Billeder. Han skildrer
bestandig med minutiøs Nøjagtighed Mennesker saa vel som
Naturen, men er en Mester i at fremhæve de Enkeltheder i
Billedet, der skal fremhæves, for at det hele kan komme til
at gjøre den tilsigtede Virkning, ligesom ogsaa den Stemning,
han vil have den givne Situation stillet i, ofte er given med
stor Kraft og Finhed. For øvrigt er hans Skildring for det
meste saa objektivt lidenskabsløst holdt som muligt.
Forfatteren staar bestandig uden for eller over det hele, han vil
ikke andet end give det, han har set, kunstnerisk Form, men
han ser skarpt og klart og former smukt og elegant.

Foruden disse fire hver paa sin Vis betydelige Forfattere
er der i de senere Aar optraadt adskillige andre, som hylde
den realistiske Skoles Program og med større eller mindre
Talent gjennemføre det i deres Skrifter. Fælles for dem alle
er den Energi, hvormed de søge at skildre Livet, som det er,
uden at vælge eller vrage imellem de Motiver, det byder dem,
i alt Fald ikke for at drage det lyse og smukke frem og lade
det mørke og frastødende træde i Baggrunden; det er tvært
imod som oftest Tilværelsens Skyggesider, der dvæles ved, og
det er væsentlig en pessimistisk Literatur. Af de allerede
ikke faa Forfattere af denne Gruppe, hvis Tal stadig voxer,
skal fremhæves Karl Gjellerup, som har udgivet et Par
Nutidsskildringer, „En Idealist“ og „Det unge Danmark“, samt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0776.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free