- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:466

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

466 Det nittende Aarhundrede.

følgelsens daglige Brød fik han rigeligt hver Dag; for ham
var der aldrig Avancement og Befordring uden omvendt, ned
efter Skridt for Skridt. Et Sandhedsvidne, et af de rette
Sandhedsvidner, det er en Mand, der bliver hudfiettet, mis-
handlet, slæbt fra det ene Fængsel i det andet, og saa til
sidst - sidste Avancement, hvorved han optages i første
Klasse af den kristelige Rangforordning - saa til sidst - thi
det er jo et af de rette Sandhedsvidner, Prof. Martensen taler
om - saa til sidst korsfæstet eller halshugget eller brændt
eller stegt paa en Rist, hans afsjælede Legeme af Rakkeren
henslængt paa et afsides Sted ubegravet - saaledes begraves
et Sandhedsvidne! - eller brændt til Aske og henkastet for
alle Vinde, at ethvert Spor af dette ,,Udskud", som Apostelen
siger, han er bleven, maatte udslettes. Dette er et Sandheds-
vidne, hans Liv og Levned, hans Død og Begravelse - og
Biskop Mynster, siger Prof. Martensen, var et af de rette
Sandhedsvidner. - Dette er at lege Kristendom. Det er -
aldeles, aldeles i samme Forstand som Barnet leger Soldat -
at lege Kristendom: at tage Farerne bort (kristelig svarer
,,Vidne" og ,,Fare" til hinanden), i Stedet for disse at anbringe
Magten (til at være Fare for andre), Goderne, Fordelene, en
yppig Nydelse selv af de fineste Raffinements - og saa at
lege den Leg, at Biskop Mynster var et Sandhedsvidne, et
af de rette Sandhedsvidner, lege den saa frygtelig alvorlig, at
man da slet ikke kan standse Legen, men leger den fort ind
i Himlen, leger Biskop Mynster med ind i den hellige Kjæde
af Sandhedsvidner, som fra Apostlernes Dage strækker sig til
vore Tider... Indsigelse maa der gjøres mod dette, at Biskop
Mynster skulde have været et Sandhedsvidne... Han er nu
død - Gud være lovet, at det kunde holdes hen, saa længe
han levede! Det blev naaet, h.vad jeg rigtig nok mod Slut-
ningen vai nær ved at fortvivle om, men det blev dog naaet,
hvad der var min Tanke, mit ønske, hvad jeg ogsaa kan
huske en Gang for mange Aar siden at have sagt til gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free