- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
1:12

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den betydeligste af Landskabslovene, jydske Lov, adskiller sig fra
de andre derved, at den virkelig er bleven til paa en Konges Foranstaltning.
Valdemar Sejr lod de gamle Vedtægter samle og bearbejde til en
Lovbog, som 1241 vedtoges paa et Danehof i Vordingborg og blev gældende
Ret i Nørre- og Sønderjylland og paa Fyen, i Sønderjylland til efter
denne Landsdels Afstaaelse. Af jydske Lov findes talrige Haandskrifter; det
ældste er fra Flensborg Raadhus (Slutningen af 13. Aarh.) og er benyttet af
P. G. Thorsen i hans Udgave 1853; ogsaa N. M. Petersen har
besørget en Udgave, 1850. Som Prøve paa Sproget i det 13. Aarh. hidsættes
Begyndelsen af Fortalen efter det ældste Haandskrift:

Mæth logh skal land bygiæs. Æn wildæ hwær man oruæs at sit eghæt, oc latæ mæn
nytæ iafnæth, tha thurftæ man ækki logh with. Æn ængi logh er æmgoth at fylghæ sum
sannænd, hwaræ sum man æuær um sannænd, thær skal logh letæ hwilkt ræt ær. Waræ
æi logh a landæ, tha hafuæ hin mest, thær mest mattæ gripæ; thy skal logh æftær allæ
mæn gøræs, at rætæ men oc spakæ, oc sakløsæ nytæ theræ ræt oc spæcthæ, oc folæ oc
vrætæ mæn ræthæs thet thær i loghæn ær scriuæn, oc thuræ æi for thy fulcummæ theræ
unskop, thær thæ hauæ i hughæ. Wæl ær thæt oc ræt at thæn thær Gusz ræszlæ oc rætæns
ælskugh ma æi lokkæ til goz, at høfthings ræslæ oc landæns withærlogh forfangæ ihem
at gøræ illæ, oc pinæ them, of the gøræ illæ.

[1]

Medens i jydske Lov Kirkeretten er optaget indenfor de verdslige
Bestemmelsers Ramme, existerer der ved Siden af de andre Landskabslove
saavel en skaansk som en sjællandsk Kirkelov. Den første skyldes
Ærkebiskop Eskil og gaar tilbage til 1162; den overførtes af Absalon til
Sjælland, hvor den 1171 med enkelte Ændringer vedtoges i Ringsted.

Hermed er Lovliteraturen ikke udtømt. Af Vederlagsretten, som
Knud den Store gav som Husordning for sin engelske Hird, har vi Afskrifter,
der gaar tilbage til Knud den Sjette og Absalon, som dermed fornyede
de gamle Retsbestemmelser i Forholdet mellem Kongen og hans
Mænd. Denne Lov er ældre end Landskabslovene, men kun bevaret i ringe
Haandskrifter, ligesom ogsaa Sproget røber de forskjellige Afskriveres
Indflydelse paa Texten. - Endelig findes der paa Valdemar Sejrs Tid Bylove,
hvis Opstaaen begrundes i Kjøbstædernes begyndende Opblomstring. De
ældste er ganske vist affattede paa Latin, enkelte paa Plattysk; de vigtigste
blandt de danske er den skaanske Stadsret og Flensborg Bylov
fra 1284, der er bevaret i et samtidigt Haandskrift. Bylovene er udgivne
af Kolderup-Rosenvinge: "Gamle danske Love" V (1827). Bevarede
middelalderlige Lavs- og Gildeskraaer, som Knudgildernes i Odense og
Flensborg, findes i Kofoed-Anchers samlede Skrifter III og i
Pappenheim: "Altdänische Schutzgilden", 1885.


[1] Med Lov skal Land bygges. Men vilde hver Mand nøjes med sit eget og lade Mænd
nyde lige Ret, da behøvede man ikke Lov. Men ingen Lov er saa god at følge som Sandhed;
hvor som man tvivler om Sandhed, der skal Lov lede, hvad Ret er. Var ej Lov i Landet,
da havde den mest, der mest kunde gribe; derfor skal Lov gjøres efter alle Mænd, at
retskafne Mænd og fredelige og sagløse nyder deres Ret i Fred, og Daarer og uretskafne
Mænd ræddes for det, som i Loven er skrevet, og for dets Skyld ikke tør fuldkomme deres
Ondskab, som de har i Hu. Vel er det og ret, at den, som Gudsfrygt og Retfærdighedssans
ikke kan lokke til det gode, at Frygten for Høvding og Landets Lovbog hindrer dem at
gjøre ilde og straffer dem, om de gjør ilde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free