Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 1:65 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holbergs Samtid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1694. Som Præst, først i Faderens Kald i Randrup (fra 1722), senere
i Tønder, virkede han sammen med sine to Brødre for at vække den
dansktalende Befolkning til et lignende stærkt religiøst bevæget Liv som
det, den tyske Vækkelsesbevægelse i pietistisk Retning havde fremkaldt. I
Tønder udgav han flere mindre Samlinger af aandelige Sange, dels oversatte
fra Tysk, dels originale. I Modsætning til Kingos Salmedigtning, der
virker ved sin Kraft og Frejdighed, har Brorsons Digtning fortrinsvis sin
Styrke i Følelsens Inderlighed og Blidhed, og ogsaa blandt de tyske Salmer
har han valgt at oversætte Saadanne, som heri stemmede med hans egen
Natur. I Aaret 1737 blev Brorson kaldet til Stiftsprovst i Ribe, og her
samlede han de af ham selv digtede Salmer i "Troens rare Klenodie" (1739,
udgivet paany 1865 af L. R. Tuxen under Titlen "Psalmer og aandelige
Sange"). Allerede 1741 blev han Biskop over Ribe Stift og blev i
denne Stilling til sin Død, der indtraf den 3die Juni 1764. Ogsaa i
disse sine senere Aar, hvor han ofte midt i sin ivrige Embedsvirksomhed
led under en dyb Tungsindighed, fandt han en Trøst i at skrive Salmer,
naar hans Sind var nedtrykt. De halvfjerdsindstyve Salmer fra denne Tid
samledes og udkom Aaret efter hans Død under Titlen "Svanesangen". – Ved
sin Ro og Mildhed giver Brorson den pietistiske Religiøsitet et langt smukkere
Udtryk, end den almindeligvis fandt: han undgaar al Svulst og den sygelige
Udpensling af Offertanken, som var sædvanlig i den samtidige omfangsrige
Salmepoesi. Tillige er han en omhyggelig Verskunstner og gjør sig megen
Flid med sit Sprog, ligesom han ofte var heldig i sit Valg af Melodier.
Den nu brugelige Salmebog har da ogsaa bevaret en hel Række af Brorsons
Salmer; som Exempler kan
nævnes: "I denne søde Juletid", "Her komme, Jesus, dine Smaa", "Den yndigste Rose er
funden", "Kom, Hjærte, tag dit Regnebræt", "Op al den Ting, som Gud har gjort", "Jeg
gaar i Fare, hvor jeg gaar", "Her vil ties, her vil bies" Og "Ak, vidste du, som gaar i
Syndens Lænke". Samlet er Brorsons Digtning udgivet af P. A. Arlaud 1867;
Digterens Liv er skildret af A. D. Jørgensen: "H. A. Brorsons Levnet", 1887.

H. A. Brorson.

Videnskaberne har i Holbergs Tid ikke saa mange betydelige Navne
at opvise som i den foregaaende Periode. Blandt Tidens Naturvidenskabsmænd
har kun Peder Horrebow (1679-1764) som Ole Rømers Medarbejder og som
selvstændig Astronom hævet sig til almindelig Anerkjendelse;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>