- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:143

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vintre ere henrundne, siden jeg hilste Dem som den Hoved-Skjald i
Norden, De nu i hele Norden med Hylding erkjendes for; men det følger
af sig selv, at denne Krands ej faar sit Værd fra den, der overrækker, men
fra dem, der bandt den, og Dem behøver jeg ikke at sige, hvad der gjør
Krandsen fra Dannekvindens Hænder dyrebar! Derfor vil jeg kun bemærke,
at Dannekvindens Ærekrands til Skjalden har en egen mageløs Glands,
fordi det er i Danmark alene, man har det Oldsagn, at Folket, da deres
gamle Kongestamme var uddød, virkelig rakte Kronen til Hoved-Skjalden
Hiarne!
Gid De da længe lyslevende maa bære Krandsen med Krone-Glands,
som vi veed skal omstraale Navnet, mens Bøgen har Løv og
Dannekvinden har Hjerte!" – –

*



illustration placeholder
Oehlenschlägers Grav paa Frederiksberg Kirkegaard.


I sit Takkedigt ved 70aarsfesten havde Oehlenschläger sagt:

"Tre, fire Huse herfra blev jeg født;
Men derfra gaaer – vil det Naturens Orden –
Endnu en smuk Allee til Kirkegaarden."


Denne sidste Vandring blev dog meget kortere, end nogen havde tænkt.
Ikke længe efter Festen blev Oehl. syg – man troede først, det var Gulsot,
en Sygdom, som han to Gange tidligere havde lidt af – og henimod
Midten af Januar forværredes hans Tilstand. Den 20. Januar samtalede
Lægerne i et tilstødende Værelse, og Digteren spurgte sin ældste Søn, hvad
man mente om hans Befindende, og da Sønnen svarede: "Du maa ikke
frygte", afbrød han ham og sagde: "Kjære Søn, troer Du, jeg frygter
Døden; nej langtfra!"

Da hans gamle Ven, Lægen, Konferensraad O. Bang, samme Dags
Eftermiddag gik fra ham, kaldte han ham tilbage, trykkede hans Haand
og sagde: "Tak for godt Kammeratskab!"


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free