- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:350

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Bødtcher - Hans Christian Andersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aaret efter udkom hans "Sidste Digte", udgivne af Th. Smit. Den lille
Samling indeholder endnu en Række smukke og værdifulde Poesier fra den
gamle Digters Haand, bl. a. "Til en gammel Ven", "Englen Israfil,
Mythe"
, "En Tyv i Rom", "En Aften i Hjemmet", "Foraarshilsen"
samt "Camachos Bryllup", et Fragment, der er dateret saa langt tilbage
i Tiden som 1823.

Et Aars Tid før sin Død havde han skrevet i Digtet til "en gammel Ven":

"Nu voxe Aftenskyggerne, Du Kjære! -
Magnetisk hæmmes Skridtet af vor Fod,
Og Ilden svales i det trætte Blod
Ved Luftning fra en anden Atmosphære."


Mildt og fredeligt som hans Liv havde været, var ogsaa hans Bortgang;
hans Levnetsløb var en stille Digteridyl ligefra Ungdommens til hans
sidste Dage. En Digtsamling paa godt og vel et Par Hundrede Sider, foruden den lille Samling "sidste Digte", er alt, hvad han har efterladt os;
men det er rene og blanke Perler, blandt hvilke der nu og da funkler en
Ædelsten, sleben af en Mesters Haand.

*



Af Literatur henvises til Georg Brandes: "Ludvig Bødtcher" (G. Brandes’ "Samlede
Skrifter" I. Bd.), Erik Bøgh: "Dit og Dat" for 1874, Al. Schumacher: "Ludvig Bødtcher"
(1875), Kr. Arentzen: "En biografisk Pennetegning" (i 4de Udg. af "Digte, ældre og nyere",
1878) og Vilh. Andersen: Indledning til "Ludvig Bødtcher: Digte" (1902).

*


Hans Christian Andersen.



"Mit Livs Eventyr". - Det fattige Hjem i Odense. - Barndomsaarene. - Fantasiliv. -
Paa Vandring til Kjøbenhavn. - De første Skridt til Berømmelsen. - Teatret. - Skoleliv i
Slagelse. - Student 1828. - De første Digtninge. - "Fodrejse fra Holmens Kanal til
Østpynten af Amager".
- "Kjærlighed paa Nicolai Taarn". - Lidt Kjærlighedssorg. -
"Phantasier og Skizzer". - Den første Udenlandsrejse. - "Skyggebilleder af en Rejse i
Harzen og det sachsiske Schweiz".
- Modgang. - H. C. Andersen og det Collinske Hus.
- Paa Rejse. - "Agnete og Havmanden". - Første Gang i Italien. - "Improvisatoren".
- Romanerne "O. T." og "Kun en Spillemand". - De første "Æventyr". - Dramatiske
Arbejder. - Romantiske Dramer og Lystspil. - "Mulatten" og "Maurerpigen". - H. C.
Andersen og Kritiken. - Senere dramatisk Produktion. - "Den nye Barselstue". - "Liden
Kirsten"
. - Æventyrkomedierne. - Fortsat Romandigtning. - "De to Baronesser". - "At
være eller ikke være".
- Digtet "Ahasverus". - Oehlenschlägers Kritik. - "Billedbog uden
Billeder".
- Rejser og Rejsebilleder. - "En Digters Bazar". - Æventyrene. - Georg
Brandes’ Karakteristik af Andersen som Æventyrdigter. - Voxende Navnkundighed - Andersen
hjemme og ude. - Englandsrejsen 1847. - Udgivelsen af "Mit Livs Eventyr". - De senere
og sidste Aar. - Andersens personlige Egenskaber. - Verdensberømt og fredlyst.

*



"Mit Liv er et smukt Eventyr, saa rigt og lyksaligt! havde jeg, som
Dreng, da jeg fattig og ene gik ud i Verden, mødt en mægtig Fee,
og hun havde sagt: "vælg din Bane og dit Maal, og da, efter din Aands

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free