- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:421

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar Adolph Thisted - Begyndelsen af Fyrrerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Fremkomst vakte betydelig Opsigt. Det var "Breve fra Helvede", der
er udkommet paa Dansk i fire Oplag og i Tyskland i henved tyve. Forfatteren
siger i sin Fortale til Brevene: "At de hos Mange ville foraarsage
Uro og Pine, volder mig ingen Bekymring. Det er tværtimod mit Haab,
at det maa komme til at gaae dem igjennem Hjerterne, og at de bævende
maa komme til at spørge: Ak, hvad skulle vi gjøre? - Svaret er givet,
og det er klart: - Omvender Eder og troer Evangelium!" - "Breve fra
Helvede" vidner paa mange Steder om digterisk Fantasi, og der er ofte baade
Skarphed og Styrke i de Svøbeslag, der rettes mod menneskelige og samfundsmæssige
Ynkeligheder. Men i sin Helhed er Bogen uden fast Komposition og
interesserer mere ved virkningsfulde Enkeltheder end ved Ide
og Handling. Dog er den Opmærksomhed, Bogen har vakt, langt fra
ufortjent, og den vil den Dag i Dag kunne læses med stor Interesse. -
Vald. Thisteds sidste Arbejde, "Høgholt", en Legende-Cyklus ("Korsets
Historie", "Maria Magdalena", "Ved Dødens Port" m. fl.), udkom 1868,
og efter at han i 1870 havde taget sin Afsked som Præst, levede han
endnu i sytten Aar et stille og tilbagetrukkent Liv paa Frederiksberg ved
Kjøbenhavn, hvor han døde den 14de Oktober 1887.

Erslews Forf.-Lexikon, "Breve fra og til H. C. Ørsted" (II), Nic. Bøgh i "Dansk biogr. Lexikon".

*



Med den nye Tid, som indvarsles i Begyndelsen af Fyrrerne, fremstaar en
helt ny Gruppe af Digtere, hvis Produktion bliver væsentlig forskjellig fra den foregaaende Periodes. Frihedsbevægelsen, Begejstringen
under den første slesvigske Krig og dertil de mangehaande forandrede
Samfundsforhold afspejler sig ogsaa i den poetiske Literatur, saa at den
nu finder nyt Indhold og ny Form. Der fremstaar en Digterkreds, hvis
Livssyn og Digtning staar i den nøjeste Forbindelse med den nys opdukkede
Studenteraand, en særegen Blanding af Politik og Poesi, som
hører til Frihedstidens interessanteste Fænomener. Blandt disse, fra
Studenterverdenen udgaaede og Studenterlivet forherligende Digtere lyser
fremfor alle andre de tre Navne Ploug, Hostrup og Richardt,
medens Goldschmidt styrer sine egne Veje, først med sin frygtede "Corsar",
siden som den fine og kloge Virkelighedsskildrer, og paa samme Tid træder
Søren Kierkegaards mægtige og ensomme Skikkelse frem, hævet højt
øp over Studenterdigternes lyrisk-patriotiske eller vittig-følsomme Poesi,
som den store Maner og Revser, hvis Livsværk er kommet til at staa med
mærkelige, monumentale Linier i det 19de Aarhundredes danske Literatur.

For den almindelige Bevidsthed er det især Studenterdigtningen, der
kjendetegner hin Periodes æstetiske Bevægelse, og som dens betydeligste
øg mest typiske Repræsentant maa nævnes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free