- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:467

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vi kalde Præst, Provst, Biskop, er et Levebrød som ethvert andet Levebrød
i Samfundet, og vel at mærke i et Samfund, hvor der, da Alle kalde
sig Christne, ikke i fjærneste Maade er Fare forbunden med at foredrage
Christendom, hvor tværtimod denne Livsstilling maa ansees for en af
de behageligste og meest hædrede. Nu spørger jeg, er der den mindste
Lighed mellem disse Præster, Provster og Biskopper og det, Christus kalder
Vidner ..."

Det hedder videre: "... Naar jeg læser i det nye Testamente vor
Herre Jesu Christi Liv paa Jorden, og hvad han forstod ved det at være
Christen - og jeg da tænker paa, at vi nu ere Christne i Millionvis, ligesaa
mange Christne, som vi ere Mennesker, at der fra Slægt til Slægt afgives
Christne i Millionvis til Evighedens Eftersyn: frygteligt! Thi at dette ikke
hænger rigtigt sammen, Intet kan være vissere ... Du, som læser dette,
siig selv: har jeg ikke havt Ret, og har jeg ikke Ret: at først og fremmest
maa der gjøres Alt for at faa det aldeles bestemt, hvad der i det nye
Testamente fordres til at være Christen, først og fremmest maa der gjøres
Alt, for at vi dog kunne blive opmærksomme ..." Dette "at gjøre opmærksom"
havde netop været hans Mission, og han betoner saa klart, at
ingen kan misforstaa det, hvad det er, han vil: "Ganske simpelt," siger
han, "jeg vil Redelighed. Jeg er ikke, som man velmenende - thi Forbitrelsens
og Raseriets og Afmagtens og Vrøvlets Opfattelse af mig kan jeg
ikke tage Hensyn til - har villet fremstille mig, jeg er ikke en christelig
Strenghed ligeoverfor en given christelig Mildhed. Paa ingen Maade, jeg er
hverken Mildhed eller Strenghed - jeg er: en menneskelig Redelighed.
Den Formildelse, som er den almindelige Christendom her i Landet, vil jeg
have holdt ved Siden af det nye Testamente for at faa at see, hvorledes
disse To forholde sig til hinanden. Viser det sig saa, kan jeg eller nogen
Anden vise, at den lader sig holde overfor det nye Testamentes Christendom,
saa vil jeg med største Glæde gaa ind paa den. Men Eet vil jeg ikke,
for ingen, ingen Pris: jeg vil ikke ved Fortielser eller ved at gjøre Kunstner
see at frembringe det Skin, at den almindelige Christendom i Landet og
det nye Testamentes Christendom ligne hinanden." [1] - Denne Del af
Felttoget varede henved et halvt Aar og fortsattes derpaa af Kierkegaard
med voxende Styrke i en Række polemiske Piecer, der aabnedes med et lille
Skrift: "Dette skal siges; saa være det da sagt" (Maj 1855), som
begynder: "Hvo Du end er, hvilket Dit Liv forresten, min Ven, ved (hvis
Du ellers deeltager i den) at lade være at deeltage i den offentlige Gudsdyrkelse,
som den nu er (med Paastand paa at være det nye Testamentes
Christendom) har Du bestandig een og en stor Skyld mindre, Du deeltager
ikke i at holde Gud for Nar ved at kalde det nye Testamentes Christendom,
hvad der ikke er det nye Testamentes Christendom." Det lille Flyveskrift
udsendtes som Blænker for det efterfølgende Hefteskrift "Øjeblikket", hvoraf
der ialt udkom 9 Nummere fra 24de Maj til 24de September 1855, og hvori
han nu med stigende Haan, med den blodigste Ironi hudfletter sine Modstandere,
men ogsaa med profetisk flammende Veltalenhed og gribende


[1] "S. Kierkegaards Bladartikler", udgivne af Rasmus Nielsen (1857).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free