- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:480

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Chievitz - Claudius Rosenhoff - Hans Egede Schack

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Corsaren" og var en af de første, som leverede Bidrag – rigtignok kun
et enkelt - til det Goldschmidtske Vittighedsblad, nemlig den ovenfor
citerede Samtale mellem en Skolelærer og en af hans Elever (S. 444).
Paavirket af Datidens franske Novellistik af lettere Art - Skildringen af
Studenters og Grisetters Bohêmeliv - forsøgte han at indføre en lignende
Genre herhjemme og skrev til at begynde med (1845) en Novelle med
Titlen "Nytaarsgave for Forlovede. Saaledes forholder det sig,
original Fortælling af Annette T-". Bogen gjorde Opsigt - vel nærmest,
fordi der, let gjennemskueligt, var taget Sigte paa en samtidig kjøbenhavnsk
Skandalhistorie; men Fortællingen er ikke meget værd, virker stødende ved
sin Slibrighed og er dertil yderst let og overfladisk formet. Langt betydeligere
var Poul Chievitz’s to følgende Romaner: "Fra Gaden" (1847) og "Japhet,
der søger sig en Kone"
(1852). I begge disse Bøger er der ægte Lune og
Tilløb til fortræffelig komisk Karaktertegning,
om Forfatteren end temmelig ensidigt
fordeler Lys og Skygge i sin Forherligelse af
det glade og løsslupne Ungdomsliv som
Modsætning til "Samfundsstøtternes" Filistervæsen.

illustration placeholder
Poul Chievitz.


For Scenen skrev Poul Chievitz en
Række Arbejder, hvoraf et enkelt: "For Alvor"
(1851) har holdt sig paa Repertoiret op til
den nyeste Tid. "For Alvor" og ligeledes
Vaudevillen "En højere Dannelsesanstalt"
(1850) forfattede Chievitz sammen
med Adolph Recke. Alene har han skrevet
Komedien "Venskab og Kjærlighed"
(1847), og til Vaudeville-Komedien "En
Fortid"
(1852) nævnes H. V.Kaalund som
Medarbejder. Poul Chievitz døde 1854, i
en Alder af kun 37 Aar.

En af Fyrrernes mindre betydelige, men frugtbare og ærligt virkende
Skribenter var Claudius Rosenhoff, f. 1804, d. 1869. I en ikke kort
Aarrække udgav han Tidsskriftet "Den Frisindede", hvori han varmt tog
til Orde for Folkeoplysning og enhver frisindet Reform, der kunde tjene til
Smaakaarsfolks Fremgang. Til folkelige Blade og Tidsskrifter har han ydet
en Mængde Bidrag i bunden og ubunden Stil. Efter hans Død skrev C.
Ploug
en Indledning til hans "Udvalgte Digte", der udkom 1873.

Ganske paa sin egen Plads staar Hans Egede Schack, der med en
eneste Bog: "Phantasterne" har skabt sig et varigt Navn i Literaturen.
Som hans to Fornavne viser hen til, nedstammede han, paa mødrene Side,
fra den navnkundige grønlandske Missionær; hans Fader var Præst i
Landsbyen Sengeløse paa Sjælland, og her fødtes Hans Egede Schack den
2den Februar 1820. Han blev Student 1837 og tog juridisk Embedsexamen
1844. Hans borgerlige Løbebane var ret afvexlende og alsidig. Han tog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free