Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hans Egede Schack - Hans Vilhelm Kaalund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Frivillig Del i det første Aars Felttog under den slesvigske Treaarskrig, blev - ivrig politisk interesseret som han var - Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, havde ogsaa Sæde i de nærmest følgende Rigsdage, og overtog 1854 Posten som Landsthingssekretær. I 1857 udkom hans berømte Roman, den første og sidste, han skrev. Fortællingen er bygget over et genialt fundet Motiv, idet Indholdet drejer sig om tre Personer, udgaaede fra forskjellige Samfundslag, og hvis Fantasiliv udvikler sig i Overensstemmelse med deres medfødte Evner og Individualitet. Forfatteren følger dem fra deres tidligste Aar, indtil de hver især har naaet det Stadium i deres Skæbne, der konsekvent maa blive Følgen af den foregaaede Udvikling og de dermed forbundne Oplevelser. Men der er vel at mærke intet abstrakt, ikke noget som helst "problematisk" i denne Redegjørelse for de tre Fantasters Livsskæbne. Psykologien deri er god nok, men uden al Kunstighed. Fremstillingen virker først og fremmest ved sin overbevisende Sandhed, og Skildringen bæres oppe af en frigjørende Humor, et sprudlende Lune og rummer en Karaktertegning, som kun kan ydes af en betydelig og evnerig Forfatter. Desværre blev det H. E. Schacks eneste Bidrag til dansk Skønliteratur; han døde, da han kun var lidt over 39 Aar gammel, den 20de Juli 1859, paa en Baderejse, som han havde foretaget i Haab om at finde Helbredelse for den Sygdom, der allerede længe havde truet hans Liv. "Phantasterne" udkom i 2det Oplag 1873, 3die Oplag 1899. I Tidsskriftet "Litteratur og Kritik" (III Bd. 1890) har Dr. Vald. Vedel skrevet en Afhandling om "Phantasterne" og Bogens Forfatter. * </chapter> <chapter name="Hans Vilhelm Kaalund"> I den Periode, der skiller Fyrrernes og Halvtredsernes Literatur fra den nye Tids Digtning, leves der tildels paa gamle Synspunkter og gamle Former, og det er forholdsvis en stille Tid for Digtekunsten i Danmark, indtil Gjennembrudsliteraturen melder sig med helt nyt Syn og danner ny Skole. Enkelte af Fyrrernes og Halvtredsernes Digtere, som Ploug, Hostrup, Goldschmidt og Richardt udstrækker jo imidlertid deres Produktion til langt op i den nye Tid, og til disse slutter sig flere andre, som paa en vis Maade danner en egen Gruppe, skjønt de staar uafhængigt af hinanden, hver med sit særegne Fysiognomi. En af de betydeligste og mest sympatetiske blandt dem er:Hans Vilhelm Kaalund.
Født 23. Juni 1818. - Barndoms- og Ungdomsaar. - Paa Kunstakademiet. - Digterforsøg. - "Fabler og blandede Digte". - "Fabler for Børn". - Huslærer og Teglværksbestyrer. - Digtsamlingen "Et Foraar" (1858). - Overlærer ved Vridsløselille. - "Fulvia"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>