Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Henrik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– – Tæt udenfor Landsbyen Ilum ligger den saakaldte Galgebakke.
Man kommer derop ad en smal Sti, der snor sig mellem Pløjemarker og unge
Plantninger af Gran og Fyr. For hvert Skridt, man stiger tilvejrs, vider Synskresen sig
ud omkring en; og har man tilsidst naaet Højens skaldede Top, ligger hele Herredet
milevidt udbredt for ens øjne – til de tre Sider omgivet af Landets gamle Vogter, det
gendarmblaa Hav.
Der hviler en egen fredelig Hverdagsstemning over det tætbefolkede Landskab.
Ingen dristigt svungne Linjer, ingen himmelstormende Tinder eller, svimlende Afgrunde.
I tunge, fede Muldbølger skyder Landet sig frem fra Stranden og bærer smaa Skove,
Landsbyer, Kirker og Møller paa sin brede Ryg, eller det reder trygge Lejer for trægt
flydende Bække og sindige Aaløb.
Kommer man herop en stille Sommeraften, naar den synkende Sol lægger et Skær
som af smeltet Smør over hver lille Vandpyt; naar Kirkerne rundtom paa Bakkerne
begynder at kagle som Høns, der lægger Æg, og naar rundkindede Piger gaar syngende
henad Markstierne med Mælkeaaget over de kraftige Skuldre; naar rødhovedede Karle lunter
ud fra Landsbyerne paa Ryggen af tunge Heste, med Træskoen lystigt dinglende ude
paa Storetaaen; naar Moserne begynder at brygge og Engene at spinde, og Frøerne at
dreje deres Kværn – – kan man tro sig hensat til selve Slaraffenland, hvor alt aander
Fred og evigvarende Lykke. –
Blandt Samlingens øvrige Stykker maa fortrinsvis nævnes Fortællingen
„Tro til Døden“ (Bondemanden Peter Brusgaard, der dødssyg møder paa
Valgstedet for at afgive sin Stemme) og „Et Offer“, hvori Forf. fortæller
om Skomager Holleufers kortvarige Glansperiode og kranke Skæbne som
politisk Agitator.
I 1895 udkom „Dommens Dag“, og hermed afsluttede Pontoppidan sin
Trilogi „Det forjættede Land“, I-III Bd., der staar som et af
Hovedværkerne i hans Produktion. Denne store Roman er en af de betydeligste Tids-
og Samfundsskildringer, vor Literatur ejer; men det bør tilføjes, at dens
kulturelle Værdi ikke paa noget Punkt bryder Fortællingens mønsterværdige
kunstneriske Form. Emanuel Hansteds Udvikling og Livsskæbne, fra det
Øjeblik man ser ham som den nys ankomne, forlegne unge Kapellan sidde
i Provst Tønnesens Studereværelse, indtil han efter det store
Folkehøjskolemøde føres til Sindssygeanstalten, er fortalt gjennem en fængslende
Begivenhedsrække, hvori Traaden intet Øjeblik slippes. Romanen har et overordentlig
rigt Galleri af typiske Figurer, en Mængde fine og stemningsfulde landskabelige
Skitser, og alt er saa sikkert og harmonisk afstemt, at det føjer sig sammen
til et lydefrit Kunstværk.
Et ligesaa betydningsfuldt Resultat har Pontoppidan naaet med sit andet
store Værk, Romanen „Lykke-Per“, hvis første Bind udkom 1898, og som
i 1904 afsluttedes med ottende Bind. Ogsaa her faar man gjennem
Skildringen af et Menneskeliv med dets Brydninger, Udvikling og endelige
Opgjør Udsigt over en bestemt Tidsperiode med de ejendommelige Typer og
Karakterer, den fostrer; thi Hovedpersonen Per Sidenius er med al Spaltningen
og Uroen i hans Væsen et ægtefødt Barn af den Tid, han tilhører, og hvad
han lever og lider skyldes ikke udelukkende Afstamning og Slægtsarv. Meget
højt baade som Menneskeskildrer og i den rent kunstneriske Udformning
af Stoffet er Pontoppidan naaet i dette literære Storværk, hvis klare og modne,
ofte dybsindige Redegjørelse bringer Bud om saa meget af det, der rører sig
i Forfatterens Samtid. –
I de mellemliggende Aar udsendte Henrik Pontoppidan endnu følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0702.html
