- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:656

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Larsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der søger mere end dagligdags literær Underholdning, bringer „Doktor Ix“
en Mangfoldighed af psykologiske Iagttagelser og Finesser, som er i høj
Grad fængslende. Af en helt anden, folkelig Art var Karl Larsens næste
Bog: „Udenfor Rangklasserne“ (l–2. Opl. 1896), skjønt der ogsaa bag
dette Arbejde ligger et indgaaende psykologisk og sprogligt Studium.
Samlingens mest typiske Del er det Stykke, som bærer Titlen „Af Hans Peter
Egskovs Iliade
“, og hvori Forf. med fuldendt Mesterskab tegner forskjellige
Afsnit af dette forsorne Kjøbenhavnerindivids Liv og Levnet. Der er ikke
Spor af Overdrivelse, ikke mindste Forsøg paa at understrege Komiken,
men Tegningen virker udelukkende ved sin Ægthed, og lige fra de første
Begyndelseslinier er Tonen truffet med den sikreste Lydhørhed, f. Ex.
følgende:

„En Tjener, han ska’ ikke være Herre, men han ska’ heller ikke være no’en
Slave, det har altid været min Princip, sagde Hans Peter Egskov, li’emeget om jeg saa
har tjent baade Grever og Baroner.

Hvor i Helvede har du gjort af min hvide Vest? sa’e den gale Baron
Cronenschiold til mig, og han hen til Skabet og ud med alle Vestene paa Gulvet. Er det den,
din Laban, eller tror du, det er den? Og saa smed han dem, sorte og blaa og
Uniformsveste, li’saa fort, han kunde, hen ad Gulvet.

Jeg stod li’saa beskeden og flegmatisk: Dér ligger den hvide Vest i Helvede! –
sa’ jeg og viste hen paa en af Hylderne i Skabet, for der la’ Vesten, som den osse
skulde. Tillader Hr. Baronen, at jeg overgi’er Dem den? sa’ jeg ganske langmodig ...“


Af de øvrige Stykker i „Udenfor Rangklasserne" vil man særlig
erindre „Rejseselskab“, „Stilladsraadens Ruslandsrejse“, „Tolderen i det
hellige Land
“ o. s. v.

Sine Skildringer i denne Genre, der repræsenterer den nøjeste
Forbindelse mellem menneskelig og sproglig Type, har Karl Larsen ført videre
i „Kresjan Vesterbro“ (18971 4. Opl. 1898) og tildels i den satiriske
Samling „Danske Mænd“ (1898), og det synes, som om hans Øre aldrig
svigter ham, selv naar han følger den levende dagligdags Tale helt ned
til dens laveste Slang og Jargon. Det er overhovedet denne Forfatters
Hovedpassion at trænge ind til det udpræget typiske, hvad enten det
gjælder Fysiognomiet af Sprog eller Mennesker. Skarp og minutiøs
Iagttagelse, Sans for selv de tilsyneladende ubetydeligste Smaatræk møder man
ogsaa i de to fine og hyggelige, ægte danske Fortællinger „I det gamle
Voldkvarter
“ (1899, 2. Opl. 1902) og „Sexten Aar“ (1900, 2. Opl. 1903),
medens den psykologiske Observation i Bøger som „En Kvindes
Skriftemaal
“ (1901, 1–3. Opl.) og „Axel Halcks Optegnelser“ (1–2. Opl. 1902)
kan forekomme Læseren saa overvættes lydhør, at den næsten gjør Indtryk
af altfor megen Intimitet.

Foruden den psykologiske Roman og Novelle og Studiet af særegen
hjemlig Folketype og Jargon har Karl Larsen endnu et tredie Felt: sine
Rejsebilleder. Men ogsaa her er hans Arbejdsmaade og Interesse væsentlig
den samme. Side om Side med muntre eller karakteristiske Rejseindtryk af
mere almindelig Art finder man de specifik national-typiske Træk, som
har taget hans Opmærksomhed fangen paa de Steder, han har besøgt.
Udbyttet af disse Studier foreligger i „Poetisk Tyskland, en Mosaik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free