Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Larsen - Niels Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1898, l–2. Opl.), „Modet og den blanke Klinge, en spansk Parafrase“
(l–2. Opl. s. A., ogsaa under Fællestitlen „Ude fra den vide, vide
Verden“), „Det skjønne Portugal, en poetisk Rejse“ (1904) og „I det
store hellige Rusland“ (2den ændrede Udgave af "Lystfart“, 1896), der
delvis bringer Indtryk fra Kejserkroningen i Moskva, som Forf.
overværede 1896.
Sin Interesse for vore nationale Minder har han lagt for Dagen i de
to Bøger: „Under vor sidste Krig, samtidige Dagbogsoptegnelser
og Breve“ (1897) og „Vort Folk i 64“, et Foredrag (1–2, Opl. 1904).
Man kan hos Karl Larsen savne et stærkere Anslag, et varmere
Hjærtelag. Lyrik og Fantasi – de to Egenskaber, som man i gamle Dage
særlig krævede af en Digter – sætter han tilsyneladende ikke synderlig
højt. Han er Kunstner og Artist i Ordets moderne Forstand; som Iagttager
og Gjenfremstiller staar han omtrent uovertruffen, og hans særegne
Arbejdsmethode, halvt artistisk, halvt videnskabeligt undersøgende, har sat
Frugt i en Række skjønliterære Arbejder, som kan paakræve betydelig
Interesse baade blandt læge og lærde Læsere, det vil sige de rent umiddelbart
og de bevidst nydende.
Et alvorligt og respektindgydende Forfatterskab, om end begrænset i
Omfang, er Niels Møllers. Siden sin Debut 1888 har han af originale
skjønliterære Værker udgivet de to Digtsamlinger „Efteraar“ (1888) og
„Røster“ (1897) samt to Samlinger Prosafortællinger: „Hændelser“ (1890)
og "Koglerier“ (1895). Og hertil slutter sig en Række værdifulde
Oversættelser af fremmed Poesi, blandt hvilke særlig vil være at nævne: Aiskylos:
„Agamemnon“ (1891), Sofokles: „Antigone“ (1894), Robert Browning:
„Granatæbler“ (1894).
Niels Møller er født den 11te December 1859 i Svendborg som Søn
af Skibsfører M.; han blev Student 1881 og tog juridisk Embedsexamen
1887, men samtidig studerede han grundigt Æstetik og især ældre og nyere
engelsk Literatur. – Der er over Niels Møllers egen Digtning saavel som
over hans Gjengivelser af Poesier fra fremmed Literatur et strængt og stærkt
Præg, som dog ingenlunde udelukker det bløde og stemningsfulde. I sine
Digtsamlinger behersker han de vanskeligste Opgaver, ikke let og legende,
men med en Styrke og Fordybelse i Emnet, en ærlig, mandig Alvor, der
vækker Respekt baade for Mennesket og for Digteren, der har skabt disse
Poesier. Af Digtsamlingen „Efteraar“ skal exempelvis erindres om et saa
tankevægtigt og mandigt formet Digt som „Ravnen“. Af beslægtet Indhold
er Digtene i „Røster“, men de spænder over nok saa mange,
forskjelligartede Stemninger. Der kan være en skjøn, jublende Naturglæde som i disse
melodiske Strofer – Begyndelsen af Digtet „Annabella“:
„Al min Sans er fuld af Sommer, solberust i sene Høst,
for den lyse Vang jeg mindes, hvor de gyldne Blomster staar,
og den brune Fugl, der røber, hvad den tyste Lund fordølger;
og det lette Hav jeg kender, hvor det leger under Kyst,
for jeg gøs og lo og brødes, baaren frem af bløde Bølger,
og de køle Vover skylled mod et hedt og højnet Bryst;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
