Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm Røse - Oscar Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Rejsekammeraten“, et lyrisk Æventyrdigt (1887), det følte og tankevægtige Digt
„Mester Dubitans“ (1894) og „Rosmer Havmand“, lyrisk Æventyrdrama
i 5 Akter (1897). Derimellem falder en Samling Digte: „Bygevejr“ (1892)
og en lille Samling Fortællinger under Titlen „Jul“ (1894). I Digtsamlingen
„Bygevejr“ er der Poesier, som i Tankernes Finhed og Sprogets Velklang
staar Maal med, hvad samme Periodes højest værdsatte Lyrikere har ydet,
og det vilde være simpel Retfærdighed, om man skænkede dette noble og
kun altfor stilfærdige Forfatterskab mere Paaagtning, end hidtil er sket.
Der er dog enkelte af Røses Sange, som er kjendte viden om, exempelvis
„Kukkervise“ („Gjøgen kukked den Majdag lun“) og „Allerkjæresten min“ („Solen
den skrider i Gyldenskrud“), men der er mange flere, som burde kjendes af
enhver, som holder af dansk Poesi. Her skal erindres om saa inderligt følte
og ægte lyriske Poesier som Sonetkransen „Om jeg dig elsker“, „Tilegnelse“,
„Brombærrene“, „Den vilde Vin“, „Trøst for Sorg“ og, fremfor alle, den
helt bedaarende Digtcyklus „En Sommersaga“, et lille Mesterværk af
metrisk Fortællekunst, der – om end af helt anden Art – ingenlunde vilde
falde igjennem ved en Sammenligning med J. L. Heibergs berømte
Romancecyklus „De Nygifte“. Der findes hos Vilh. Røse et saa varmt lyrisk
Udbrud som f. Ex. dette:
„Du Drossel, Nattergal og Stær,
du Kukkermand og Mejse, –
I Spillemænd fra fjærn og nær!
jeg og min lille Hjærtenskjær,
vi byder jer Velkommen her
fra lange Vinterrejse.
Og hørte du, min unge Viv!
den Kukkers kaade Latter?
Den Rørdrums Fløjt i Dammens Siv?
og saa de tusind unge Liv,
som vaagnede paa Vaarens „Bliv!“ –
Nu har vi Foraar atter.
Og husker du den Vintergjæk
fra vore Længselstimer?
og kan du høre Frøens Kvæk?
den spiler ud sin Lungesæk,
og Anemonen nok saa kjæk
med sine Klokker kimer.
Min søde, lille Hjærtenskjær,
du Dronning mellem Roser!
kan du vel fatte, den er nær,
den Stund, vi saa i Drømmeskjær?
Se, det er Foraar her og der
i Skov og Eng og Moser.
Og dersom du nu vil som jeg,
vort Bryllup vil vi bygge;
saa skal den frydefulde Maj
med Blomster strø vor Kirkevej. –
Min søde Brud! sig ikke nej,
min Elskovs lyse Lykke.
Nej, Elskede! ak nej, du maa
ej ryste dine Lokker ...
Men hvad? en Skjælm i Øjet laa;
den Skjælm, ham vil jeg stole paa:
paa Torsdag skal mit Bryllup staa
med tusind Blomsterklokker.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
