Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4
sonanttegn faae at anvendes: b d g, p t k, f th h; s r 1 n m;
ogsaa kunne j og w gjerne anvendes (navnlig i Forlyd), men flyde da
i Efterlyd ubestemmeligt over i i og u; da man saa dog skriver paa
latinsk Maade, kan qu roligt anvendes, eftersom K utvivlsomt
modificeredes af paafølgende u (eller w).
Om i Efterlyd ansættes b eller f, bestemmes ved Hjelp af Høitydsk; Ex.:
Leib, Wolf (plt. Liif -ves, Wulf -ves, e. life -ves, wolf -ves, d. Liv,
Ulv, lade os her i Stikken). — Om i Efterlyd ansættes d eller th, bestemmes
ved Hjelp af Engelsk og Høitydsk; Ex.: e. ride, bathe, ht. reiten, baden (nt.
riiden, baden, d. ride, bade, lade os her i Stikken). I Nyengelsk, og især
i Nyhøitydsk, treffes Forstyrrelser (Ex.: e. father, fordum fader), saa at Gammel-
engelsk og Gammelhøitydsk („Mittelhochdeutsch")* benyttes med større Sikkerhed.
Germ. Consonant bortfalden sees ofte uden lang Søgen (Gaas: Gans;
ung: jung), men tildels kun i større Distance (lutter: got. hlūtr-s).
I Vocalerne bliver (som i Gotisk), enhver Omlyd (Gram. § 88;
89. b.), at reducere til sin Grundlyd; Ex.: tælle, dømme, fylde:
germ. tăl-i-an, dōm-i-an, fŭll-i-an; Ørn: germ. ăr-n-us. — Da derfor
ø, y mangle, blive Vocalerne 5, som i Latin, korte og lange: a i u og
de variable Mellemtrin e o. Overmaade sjeldne (nesten ikke forefaldende
her i Bogen) vare ē** og egte (førgerm.), ikke af ai opstaaet, Ī.
„Aflyd af a-Rækken" (Gram. § 180. a., Verbalclasserne 3, 4, 5,
fare, give, bære, finde; selvfølgeligt med tilhørende Nomina)
omfatter Skiften mellem ă, ĕ ĭ, ŏ ŭ, ā ō (Grændse mellem ĕ og saadant
ĭ, samt mellem ŏ og saadant ŭ, bliver høist uvis). — „Aflyd af i-Rækken"
——————————
* citeres efter Lexers Mittelhochdeutsches Taschenwörterbuch.
** For germ. ā har Gotisk ē; Ex. Maane: mēna (ved modsat Overgang, i
nogle Ord, har T. nu Mon-tag, e. moon). Efter een Theori er
omvendt ē urgerm. (ja endog førgerm.). Læsere, der kjende og ikke forkaste
den, faae, hvor her i Bogen ansættes germ. ā, at tilsætte et Mærke in
mente (germ. ä). Selv om denne Theori ikke var falsk, vilde det her
være aldeles upractiskt ikke at tilsidesætte den, da ialtfald de Sprog, vi
nærmest have at gjøre med (D., Sv., Nsk., T.) føre tilbage til ā, hvad
ogsaa gjelder om E. og Frisisk, ihvorvel i dem en yngre Overgang til ē
(a. s. æ) er fremherskende, som (i Modsætning til moon) g. e. rēden (a. s.
rædan; nu read: raade).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
