Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bølge ... - C
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Bslge, gd. *Bylgie; gsv. Bylgia, som tildels endnu i Nst.; i E. nu ud
videt til billov’-; strives i Gt. Bulge (ri ?). Rod som i Bcrlg. Cf. bullen.
Ben, gd. Veen (forn i Nst. og Sy.); isl. ogsaa bon uden Omlyd; a. s.
ben. Germ. dun-; fergerm. blrZn-,- heri -n- vel Suffix: cf. <p«-’l^ Stemme,
9>w.,’«V (bl. A. llnraaber), zp^-/» siger; lat. lZri tale, all-la-nile Udflugter.
Bsnhas ): Ptt. Bonehase (o): En der lister sig til at vcere Skrceder uden
at here til Lauget. Foranledning übekjendt. Vilde i ht. Form heddet Biihn(en)hase
(Rotte? Kat?); Brihne tan betyde Loft; cf. nst. Byne, Bene, Ntr. (Skive,
Plade).
Bonne, fordum Been(e); fy. buna; nst. Bauna (Bogna; isl. dann). Germ.
baun- (: t. Bohne, e. boan). -n- vel Suffix. Forlyd, fergerm. bb, stemmer
med den i 5,«x015 Linse, i lat. lada Berme; ogsaa i
spise. Germ. au
turde her, som i Baum, indeholde en vocaliseret Consonant?
Bsr (Vind); gd. *Byr, forn i Nst. (isl. bvr-r); herer til bcere, Rodform
bBi- dur-. — Bsr (uteruB; fe Molbech; kan ikke regnes til Almensproget) skulde
fnarest ventes at here til boere. — Bsr (Hjulb. He.), af ptt. Bore (o); cf.
e. barro^v, isl. Fem. Pl. barar (el. borur); af bcere. — -bsr i Nebber har
mistet -d : egtl. -byrd (f. d.).
Bsrs, gjennem t. Bdrse, holl. beurB, fra Romanist, fra Grcest:
Skindpung.
Bsrste (Håar), gd.
(„aabent y" af u); sy. dorBt, isl. burBt,
t. Borste : germ. d—rB-; fergerm. bti— r- (cf. Burre). Verste (Redstabet) er
Laan af t. Derivatum Biirste; ligl. berste as bitrsten ssimpel Udtale: „be’ste"
congruerer, i Bet. ’afberste, afbanke’, med det forloengst opgivne d. beeste, —
nst. beysta (banke), hvorfra berste selvfelgeligt ikke stammers
bss, hos os vel nu Laan af t. bdse; — nst. baus (stormodig), med Bause
(Stormand), Baus (fremstyrtende Masse), bausa (buse frem); staner vel i Aflyds
forhold til buse (se bus).
Bssse („nnbent y": Grnm. § 60), Laan af ptt. Busfe (ll) – ht. Bllchse, af
m^,3> buxiB, Buxbomsdaase. Bet. Gevcer er yngre.
Bstte („aabent y": Gram. 8 60); fra T.: Butte, Blltte (ogsaa ht.), hvor
det er Laan fra Romanist (Ex. fr. dotte), fra Grcest: nvn»^ (gjengives i lat.
Skrifter ved dutina).
Cllsse : arabist. (Cafe, fr. Form). — (Calas ?: Collats). — (Cannil:
eanonieu3). — (Can6n: fr. eanon: lat. eanna Rer, der opr. er femitist). —
(Capel: eavella, Gjemme for eava). — Caper; holl.: »etvrn. velkommen 6uißter«;
mon ikke frit lavet af lat. eavere?. — Capsel: lat. eaz>Bula, e»pß2. — (Capsun,
gj. Nt. af it. eavexxone). — (Captain, romanistt; af lat. eavut). — (Capun,
gj. T. og Rom. af -l«5?«?v). — (caput: fr. Phrafe: taire eanot). — (Cardus, gj.
Nt. af eartuuede, af ebarta). — (cassere : fr. caßßer.) — (Caftanie: gj. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
