Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Krig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Krig (Vinkel; Bientrig); gd. *Krit el. Krut, som i Nst., sy. Dial. Holl.
KreeK; e. ereek, fordum erike, ereke. Aflyd i nst. kreika (gaa forsigtigt, forn
paa steilt Vjerg, altsaa egtl. beiet forover). Germ. Krik- KraiK- Krik-. Fergerm.,
BlaiB- BrlB’ neppe til at finde.
Krig (Strid), Laan af t. Krieg, der forhen ogsaa betydede Anstrengelse,
egtl. Halen til sig (kriegen : erholde), i Gt. tillige Hebegerath, Winde, Schraube,
som fr. erie; altfaa Laan fra en af Siderne, eller fra samme 3die Side.
Vocalforholdene fe ugermaniste ud : celdste ht. Kreg (pertinaeia, efter Grass),
senere Kriec (som af germ. in), alligevel holl. Kri^ (forn af germ. i), plt. kriigen
kreech gekregen. Sy. Dial. kri(a) (tragte efter, tviste), nst. kri, er ba neppe
indfedt Simplex; snarere Laan med afstedt -g.
Krik(ke) (daarlig Hest), ogsaa Krak(ke). Lignende (med i el. a) findes i
flere Sprog; f. Ex. fr. eric>uet. Herer til de lovlesere Formationer. — Krikand :
lat. anaB ereeea.
krille; nst. kritla, kriltla; item kriila (kruse sig; bevcege sig, saa det kriller).
Som foreg.
Kringle; nst. Kringla. Kringel; gt. Kringel; Derivatum af tabt Kring
(levnet i omkring); cf. under krank. Krinkelkrog fe ib.
Kro (Fugletro); nst. Kraae og Kroove (Mase.); sy. Kralva (Omlyd af 2)
og i Dial. Kroo(v)e (og forvansket : Krooge); ght. Kraa og Krowe (Getrose);
e. era^iv af et a. s. *er2wa. Nst. har et Fem. Kraa, Kro (Vråa). Germ. Kr2u-?
(cf. under Kraas?). Fergerm. 8?-^
betyder bl. A. kruset Hinde paa
Gred, Melk He.).
: Krave; item t. Kropf). — Deriv. : kro
sig (nst. kraa seg : komme sig, et andet Ord? el. overfert Bet. ?). Cf. Lo.
Kro (Vertshus), med sy. KroB. Laan af plt. Krooch -ges. (I Dithmarsten
kan Kr. betyde indhegnet Stykke Land). Ht. Krng, holl. KroeB ansees for Laan
fra Plt. Germ. Kr«B’ (seer ud som Aflyd til Kr.^-. se Krave).
mende : Krutte).
Krog; gd. Kroot som i Sy., Nst.; e. erook. Da ogsaa i Cellist citeres
eroean, crwea, er der laant til en af Siderne. Det gamle Krake (’Kragetrceer’,
omtalt under Krage), med Kracho (Krog) i celdste Ht., seer ud som Aflyd hertil.
: Plt. Kroke, holl. Krenk, Fold; germ. Kruk-). — Deriv. :
trege, germ. KroK-i-an.
Krone gjennem T. af lat. eorona.
Krop (Pp); almengerm.; flere Betydninger (bl. a. Kro, cf. Kropdue) (ht. Pf).
Ikte oplyst. Hvis r er omsat, kunde det vcere extraheret af lat. eorpor<i3), der
er laant til T. forn Korper. Ellers kunde det vcere et germ. Krupp-, vel med
en Assimilation. Der er laant fra eller til Cellist, da deri citeres eropa,
88l0Ol>n >n biru"B erop»; cf. fr. eroupe, og fr. Bi’oupe?
Krudt (forhen Krud), Laan af Plt. Kruut -des : Urt’, Kryderi, Confect,
ogsaa Bussenkruut (Schiehpulver); holl. Krui6, Kruit; ht. Kravt. Germ. Kru-cl-;
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
