- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 1. Krybdyr og Padder (H. F. E. Jungersen) /
8

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

sort. Undtagelsesvis kan Farven langs Ryggens Midte ogsaa
være mere eller mindre grøn. Fra omtrent sidst i Juni
fortager det grønne sig lidt efter lidt og forsvinder om
Eftersommeren helt, idet Grundfarven bliver mer og mer, tilsidst
helt, brunlig. Med denne Farve gaar Dyret i Vinterkvarter, og
med den kommer det frem om Foraaret for efterhaanden, efter
gentagne Hudskifter, at lade den grønne Farve udvikle sig.
Denne optræder iøvrigt allerede hos den ikke kønsmodne Han,
vistnok allerede i Dyrets 2det Aar.

Den voksne Hun ligner Hannen i Efteraarsdragt;
Grundfarven er brun eller graabrun, mørkest langs Ryggens Midte,
med store mørkebrune Pletter med hvid Midtstribe eller med
hvid Midtplet; sædvanlig danner de store „Øjepletter" 3
Længderækker paa Kroppen. Bugen er gulhvid med eller uden sorte
Pletter.

En Varietet med uplettet rød eller rødbrun Ryg er funden
i Tyskland og forekommer muligvis ogsaa i Danmark.

Ungen er i det første Aar ensformig gulbrun eller graabrun
paa Oversiden med Længderækker af stærkt fremtrædende hvide,
sortrandede Øjepletter, Bugen hvidlig uden Pletter. Denne
nydelige, saakaldte „Argus-Dragt" ændres allerede fra næste Foraar;
Grundfarven bliver mere brun og deles efter Længden i en
mørkere Midtstribe og to Sidestriber, medens samtidig
Øjepletterne træder langt mindre skarpt frem; senere afgrænses
Midtstriben skarpere fra Sidefelterne ved en smal lys Stribe,
og Farven bliver efterhaanden den voksnes.

Markfirbenet ynder især solaabne Steder med tør og løs
Bund; det findes derfor ikke inde i mørk Løvskov, heller ikke
paa fugtige Enge eller paa bar og stenet Bund; almindelig
træffes det i Udkanten af Skov og Krat, ved Randen af
Skovveje, ved Gærder, paa Marker og Heder, ogsaa i
Klitter, bevoksede med Hjelme og Marehalm. Helst kommer
det frem om Formiddagen, især i Solskin; i trykkende
Hede eller fugtigt Vejr holder det sig i Skjul. For det meste
holder det sig til Jorden uden egenlig at klatre,
undtagen gennem Smaakrat eller anden lav Vegetation. Paa jævn
Grund løber det hurtig, smutter behændig mellem Planter eller
Sten og forsvinder som et Lyn i Jordhuller eller andre Skjul.
Ved sine Bevægelser bruger det baade Lemmerne og
Krumninger af Krop og Hale. Det er ganske vist sky, men tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:10:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/1/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free