Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Naar Ungerne er voksne, strejfer mange Fugle
omkring familievis (f. Eks. Skovskader, Mejser o. m. a.) eller
slutter sig sammen med Artsfæller i større eller mindre
Flokke; særlig hen imod den Tid, Bortrejsen skal finde
Sted, samler mange Fugle sig i Flokke, ofte af uhyre
Størrelse, saaledes som dette f. Eks. almindeligt ses med
Svaler, Stære, de fleste Vadefugle, Ænder, Storke o. m. a.
Under Flyvningen bevæges Vingerne noget
skrueformet, idet Fuglen, naar Vingen lidt sammenslaaet løftes,
først hæver dennes Forrand, medens denne under
Nedslaget drives først ned. Fuglenes Flyvemaade er meget
forskellig og for manges Vedkommende saa karakteristisk,
at Arten derved kan kendes i Flugten.
Store Fugle flyver som Regel med langsomme, smaa
Fugle med hurtige Vingeslag; større, men smaavingede,
Fugle (Alkefugle, Hønsefugle, Ænder) flyver dog med
forholdsvis hurtige Vingeslag. Undersøgelser af Vingeslagenes
Hastighed har vist, at f. Eks. Spurve i Almindelighed gør
13, Ænder 9, Duer 8, Musvaager 3, Storke og store Ørne
knap 2 Vingeslag i Sekundet. Mange store, mest
lang-vingede, Fugle viser ofte en ejendommelig sejlende Flugt,
idet de kredser og kunstfærdigt manøvrerer i Luften med
udspilede, næsten stillestaaende Vinger (Maager, Storke,
Musvaager, Ørne, Traner, Suler o. m. a.); bl. Smaafugle
er denne Flyvemaade sjelden, findes dog hos Svaler og
fremfor alt hos Sejlerne, der har drevet denne
Bevægelses-maade til Fuldkommenhed. De fleste smaa Spurvefugle
flyver i Hop, idet de efter en Række raske Vingeslag
skyder skraat fremad gennem Luften med sammenlagte
Vinger; større Spurvefugle, f. Eks. Stære og Drosler, flyver
jævnt; ogsaa Spetter fiyver i Hop. Endel formaar ved
svirrende Vingeslag at holde sig stille i Luften, f. Eks.
Lærker, Taarnfalke o. fl. a. Store Flyvekunstnere er f. Eks.
Kjoverne, naar de med glimrende Behændighed afjager
Ternerne deres Bytte.
Under Manøvrering i Luften anvendes Halen foruden
som Ror tillige som Bremsemiddel, idet den udspiles og
bøjes nedad, samtidig med at Vingeslagene føres mere
fremad, idet Fuglen ligesom rejser sig i Luften; dette ses
særlig tydeligt, naar store Fugle fra Flugten vil sætte sig
paa Jorden eller lægge sig paa Vandet, hvor de da ofte
tillige dæmper Farten ved at stemme mod Vandet med
udspilede Tæer. Opflyvning fra flad Jord eller fra en
Vandflade volder mange større Fugle (Svaner, Gæs,
Lommer o. m. a.) endel Vanskelighed, da de kun efterhaanden
kan komme paa Vingerne, idet de løber henad Jorden eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
