Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Vandfladen; Alkefugle, Suler o. a. formaar kun at flyve op
fra Jorden, naar de kan faa Luft under Vingerne, f. Eks.
ved at kunne sætte af fra en Tue, Sten ell. lign.
I Parringstiden udfører mange Hanner særlige
Flyvekunster, idet de frembringer snurrende, pibende eller
brummende Lyd med Vinge- eller Halefjer (Bekkasiner).
Under Flugten strækker de fleste eller næsten alle større
Fugle Benene bagud, idet de lægger dem hen under Halen;
hos de langbenede rager de da langt ud bag denne (Storke,
Hejrer). Spurvefugle bøjer dem derimod som Regel fremad,
op under Bugen, som oftest skjult mellem Fjerene.
Svømmeevne er en Egenskab, som Vandfugle af vidt
forskellige Grupper har tillagt sig, og den fælles Levevis
har medført endel ensartede,
ydreBygningsforhold,Svømmefødder, tæt fedtet Fjerlag o. s. v.; i ældre Tid samledes
de derfor i en særlig Orden, Svømmefuglene, nu deles
de derimod i flere naturlige Grupper efter deres
forskellige Oprindelse (Ænder, Lommer, Lappedykkere,
Stormfugle, Aarefodede, Maagefugle og de med dem nærbeslægtede
Alkefugle). Endel Fugle, der ikke egentlig er Svømmefugle,
kan dog godt svømme lidt, naar Forholdene kræver det,
saaledes de fleste Vadefugle; endel af disse har endog
særlig godt udviklede Evner i denne Retning, saaledes
Blishøns, Rørhøns, Odinshøns, Thorshøns o. a. En endnu
højere Grad af Tilpasning efter Livsforholdene er
Dykke-evnen, som saadanne Fugle har erhvervet sig, der særlig
har stræbt at udnytte det rige Dyreliv under Vandets
Overflade og paa Bunden; under Dykningen driver nogle
Fugle sig frem under Vandet ene ved Vingernes Hjælp,
idet de likesom flyver ned gennem Vandet og biot styrer
med de bagudrettede Ben,_ saaledes som det f. Eks. ses
hos Alkefuglene, der dervecl faar flade Vinger med
fladtrykte Armknogler; andre kommer frem hovedsageligt
ved Benenes Hjælp, idet de bruger disse som Aarer
(Dykænder), medens Vingerne holdes mere eller mindre tæt
ind til Kroppen eller højst bruges som Styre-eller
Balanceredskaber. Disse Fugle har vænnet sig til at holde Vejret
forbavsende længe under Vandet, særlig Lommer og
Eder-fugle har naaet vidt i denne Retning.
Fuglenes Evne til let og hurtigt at kunne skifte
Opholdssted sætter dem i Stand til, i højere Grad end
Tilfældet er med andre Dyr, at opsøge de Egne, der under
de skiftende Aarstider byder dem de bedste
Livsbetingelser; de udnytter dog denne Evne i højst forskellig Grad.
Standfugle i egentligste Forstand kaldes saadanne
Fugle, der tilbringer hele Aaret paa samme Sted eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
