Under Pseudonymet »F. C. van der Burgh« vakte
fortjent Opmærksomhed, da hun 1884 debuterede med et Bind
»Skitser«, der vidnede om stor Dannelse,
mange Iagttagelser og en ikke alm. Fremstillingsevne.
Hun var født i Kbhv. 1851 og eneste Datter af fhv. Direktør
for det kgl. Teater, fhv. Byfoged, Etatsraad H. C. Christensen og Hustru
W. C. F. Stæger, en Søster til Fru Gade. Fra 1859--86 boede
hun i Hobro, hvor Faderen var bleven Byfoged; senere atter i Kbhv. Hendes
Udvikling som Kunstnerinde har uden Tvivl faaet Næring dels fra den
Kreds af Kunstnere, som stod hendes Fader nær, medens han var
Teaterdirektør, dels ved Ophold i Prof. Gades Hus, der har været
hende som et andet Hjem. Hun modtog i disse Kredse ikke blot kunstnerisk
Paavirkning, men Respekt for den store Kunst, som hun siden paa
Forfatterbanen ærlig har stræbt imod. Blandt hendes Arbejder
nævner vi: »Et ubetydeligt Menneske« (1885),
»De smaa Tings Magt« (1885),
»Skitser«, 2den Saml.
(1886), »Dagtyve og Arbejdsdage« (1889), »En
Søn« (1890), samt Skuespillet: »I
Foyeren« (1887). Hendes Skildringer gælder nærmest
de finere Kredse; hun ser med skarpt Blik, kan foretage endog sjældent
indgaaende psykologiske Analyser og giver særlig Kvindetyper og
Kulturbilleder, som vil have blivende Værd. Hendes Stil er livlig,
let og ren. Frøken Christensen har holdt sig uden for alt
politisk-æstetisk Partivæsen; hun har levet et temmelig stille
Liv, langt fra støjende Selskabelighed og den saa meget lovpriste
»litterære Paavirkning«. Hun har rejst en Del baade i Udlandet
og Hjemlandet og ført et fortroligt Samliv med Naturen, for hvilken
hun har en fin og aaben Sans. Paavirkning af navnlig moderne Forf. lader
sig paavise i hendes Produktion, men lige saa let ses
hendes tydelige Stræben efter Selvstændighed og efter at fæstne
og uddybe en egen Livsanskuelse.
