Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - Carl Wulff, af Robert Watt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Jeg siger som Kong
Frecle-Frederik den tred’e
I min Rede,
Der vil jeg dø.«
Han kom imidlertid endelig afsted. Hans Læge
havde erklæret, at hans Venner i hvert Tilfælde
vilde kunne berede ham nogle forholdsvis
behagelige Maaneder ved at arrangere ham en Rejse til
Middelhavet, medens derimod Vinteren i
Kjøbenhavn i alle Henseender vilde blive ham særlig
pinlig. Og Planen lykkedes som sagt.
Hans Breve til mig dernede fra røbede stadig
en bedre og bedre Stemning, efter at den første
Afslappelse efter Rejsen havde sat sig, og det
varede ikke længe, inden han udtalte sit faste Haab
om fuldstændig Helbredelse. Her er et Par
Brudstykker af hans Breve fra Menton.
Menton, den 27. Januar 1888.
. . . Jeg ved ikke, hvad clet er for en Elektricitet,
der er ved Brevene fra Hjemmet, eller hvad det er for
en magisk Indflydelse, de have paa mig; men jeg kan ^
ikke lade være med at besvare dem strax. Altsaa Tak
for Nyhederne og særlig for den om Beneficen. Du
skal ikke være bange, den Slags Ting virker ikke
trættende paa mig; rnan bliver nemlig aldrig kjed af at
høre, hvor megen Velvilje, der vises en. Jeg har læst
en Artikel i et Blad om mig i Anledning af
Forestillingen for mig. Den var vistnok velment, og hvert Ord
deri var Sandhed; men det var dog maaske ikke rigtigt
paa sin Plads at benytte Individets Ufornuft til at ’
stemme Folk velvillig. Efter hvad du fortæller om
Billetsalget den første Dag, har Udtalelserne, som det
lader, dog ikke gjort Skade.....
Her begynder at blive livligere. Efter Nyaar
cider kommet en Del rejsende, bl. a. ogsaa en Herre fra
Fredericia. Han fandt Menton meget kjedeligt, hvorpaa
jeg naturligvis svarede ham, at jeg fuldstændig delte
hans Mening, og at jeg kun kjendte et Sted, der var
endnu kjedeligere, og det var Fredericia . . .
Med Hensyn til Beneficen, saa havde jeg først
tænkt paa at sende Kammeraterne et Telegram op paa
Theatret paa selve Forestillings-Aftenen; men »Pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
