- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1890 /
134

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann: Døden. En apokalyptisk Novellette

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 134 —

rokkede frem og tilbage, alle disse fine, skjøre,
blege Zwibelblomster.

Da blev hun med et va’r, at en saadan
blegrød Plante, som hun just betragtede, ikke var
nogen anden end hendes længst afdøde lille Pige.
Og hun ilede hen imod hende med udbredte Arme
og sagde:

»Ane Sofie, mit eget søde Barn, er det dig?«

»Jo, lille Mor, det er mig!« svarede Blomsten
med en spæd Stemme og rokkede videre, ganske
langsomt frem og tilbage.

»Men hvordan i Himmeriges Navn er du bleven
saadan, og hvad bestiller du?« spurgte Enken, paa
en Gang glad og grædefærdig, idet hun lod Armene
synke.

»Tys, lille Mor!« sagde Blomsten. »Jeg gror —
gror i Saligheden! Staa stille — giv dig tiltaals
— slaa Rod ligesom jeg — og du kan svaje —
svaje i den evige Forventnings mildtduftende
Fryd!« . . .

Og Enken stod stille, forsøgte at slaa Rod,
men kunde dog ikke bare sig for at spørge om et
og andet. Til alt svarede Blomsten kun med sin
spæde Stemme: »Tys, lille Mor! giv dig tiltaals,
søde lille Mor!«

Der stod Enken paa sine stakkels ømme Ben.
Hun løftede nu og da paa dem, men de syntes
ikke at ville slaa Rod. Det brændte i hendes
Hjærte med Spørgsmaal efter de to Sønner. Og
endelig spurgte hun Blomsten:

»Hvor er dine Brødre, Ane Sofie?«

Men Blomsten fældede kun to klare, blegrøde
Dugtaarer og svarede: »Tys, lille Mor! giv dig
tiltaals, søde lille Mor!«

Enken foresatte sig, at hun vilde vente, til
Aftenen faldt paa. Havde hun da ingen Besked

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1890/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free