- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1891 /
127

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— III —

der tjente dem og Barnet til gode. Og bag
Sorgens Nat vinkede en dejlig Dag, da Barnet vilde
tage sin Fader og Moder ved Haand og føre dem
ind i Evighedens underfulde Lande.

Da Præsten standsede, følte han et vist
Velvære; han var bleven varm af at tale, og han
mærkede det rolige Behag, der følger efter et endt
Arbejde. Han gik ned og trykkede Manden i
Haanden og sagde et Par deltagende Ord til ham.
Denne bukkede og takkede for Talen, men viste sig
ikke nu bevæget som før; der var kommet noget
geskjæftigt over ham, han gjorde sig fri for Præsten,
saa hurtig han kunde, og gik i et lille Luntetrav
op til Kisten, hvor han gav sig til at samle
Blomsterne og Kransene sammen.

Præsten vendte sig derpaa til Moderen og
strakte sin flade Haand mod hende med en bred
Bevægelse og en vis Salvelse. Hun gav ham lidt
nølende sin lille, behandskede Haand og løftede
forlegen sit Ansigt mod ham. Han stod et Sekund
og saå hende ind i Øjnene. Men hvad var dog
det? Det var som der vældede noget lysende frem
langt inde i hendes Øjnes dunkle Dyb — var det
Latter eller Spot? — og der fløj en hastig Rødme
over hendes blege Kinder. Hun traadte tæt hen til
ham og sagde næsten hviskende og halvt undselig:

»Det var Deres eget lille Barn, De talte
til —«

Hun lod, som hun vilde smile, men gav sig
til at græde og gik hurtig ned ad Gulvet.

Han stod og saå efter hende stiv som en
Saltstøtte.

Niels Møller.
–-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1891/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free