Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - 7. 1525. 19. Juli (Lybæk). Reces mellem Frederik I og Byen Lybæk angaaende Gulland og Bornholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 1525. 19. Juli.
r
den blekingske Kyst. Men i Stedet for, som lovet i Segeberg, derefter
at sejle til Sandet satte Flaaden Karsen mod Gulland. 13. Maj stor
medes og plyndredes Visby, og derefter begyndte man at belejre Vis
borg. Efterretningen herom, der først i Slutningen af Maj kom til
Frederik I paa Gottorp og fra ham til Danmark, vakte stor Bevægelse.
Kansler Wolfgang v. Utenhof, der 3. Juni var kommen til Lybæk som
Medlem af et Gesandtskab, der skulde forhandle med kejserlige, hol
landske og svenske Afsendinge, kunde Dagen efter meddele, at det var
Lybæks Mening alene at sætte sig i Besiddelse af Gulland og beholde
den. Han raadede derfor til snarest muligt at sende danske Krigsfolk
over til Øen og true Lybæk med, at man, hvis Byen ikke afstod fra
sit Forehavende, vilde slutte Forlig med Søren Norby. Da der fore
løbig ikke kunde sendes Krigsfolk til Øen, maatte man søge med det
gode at faa Lybæk til at opgive sine Planer. Under hamborgsk og
lyneborgsk Mægling forhandledes der herom mellem de danske Ge
sandter og Lybæks Raad. Lybækkerne holdt stærkt paa at ville be
holde Gulland, da det efter deres Mening var den eneste Maade, hvor
paa de kunde skaffe sig Sikkerhed for fremtidige Røverier derfrå, men
tilsidst blev man dog enig om et Forslag til en Overenskomst, hvor
efter Lybæk i Stedet for et af de i Segebergrecessen af 11. Marts nævnte
6 Slotte skulde have Hammershus med Bornholm, Overskuddet af Gul
lands Indtægter i nogle Aar og eventuelt en Skadeserstatning for Ud
gifterne ved Toget tit Gulland. Disse Forslag sendte Kongen til Rigs
raadets Betænkning med Tilføjelse af, at man ikke havde kunnet
formaa Lybækkerne til at nøjes med mindre, og at man næppe paa
anden Maade kunde redde Gulland. Bigsraadets Svar kendes ikke,
men 30. Juni udstedtes Instruksen for de holstenske Underhandlere ved
den forestaaende endelige Forhandling, Wolf Pogwisch og Henrik Rant
zau, og heri gik Kongen i det væsentlige ind paa Lybækkernes For
dringer. Forhandlingerne i Lybæk bleve dog temmelig skarpe; Ly
bækkerne forlangte, at Slotsloven paa Visborg skulde holdes til Lybæks
Haand, og at de skulde have Øen i 16 Aar. Forhandlingerne truede
flere Gange med at afbrydes, men tilsidst bevægedes Lybæk dog til at
nøjes med 4 Aar og lade Fordringen om Slotsloven falde, mod at det
til Gengæld fastsattes, at Kongen i de 4 Aar ikke uden Lybæks Sam
tykke maatte afsætte Lensmanden. 1 Recessen ratificeredes af Kongen
og Rigsraadet 24. Aug. 1525.2 18 Sept. s. A. udstedte Lybæk den i
Recessen betingede Revers (Nr. 8). Jvfr. videre 26. Jan. 1526.
Wytlich sy, dat im jare* na der gebordt Christi unses her
ren dusent vif hundert unde vifundetwintich up den midtweken
negest na divisionis apostolorum, de was de negetteyenden des
mantes Jnlii, tuschen des durchluchtigesten unde grotmechtige
1 Allen V, 79 ff. Schåfer, Geschichte von Dånemark IV, 68 ff. Instruks for
Wolf Pogwisch og Henrik Rantzau 30/6 (Kone. i Gem. Arch. XXIX, 12). Ind
beretning fra Wolf Pogwisch 30/7 (Hansestæderne A). 2 Orig. p. Perg. (heseglet
af Kongen og 11 Rigsraader) i Lybæks Trese, Nr. 296.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
