Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 1603. 6. April. Nr. 12.
Da alle Stridspunklerne havde været Genstand for skriftlig Behand
ling paa den vedtagne Maade, anmodede de svenske Kommissærer 30.
Marts de danske Kommissærer om at stille Forslag om, hvorledes Sagerne
bedst kunde forliges 1. Den næste Dag foreslog de Danske, at de Svenske
skulde lade Panklerne 1 —3, 7—12 og 11 af deres Hovedbesværinger falde
som bilagte Sager. Begge Parters Undersaatter skulde være fri for Told
i den anden Parts Land, og Danmark vilde inden Pinsedag tilbagebeiale
den Told, der uretmæssigt maatie være krævet af Svenske i Øresund. Der
skulde vederfares Hertugerne Karl og Johan Lov og Ret, hvis de vilde
forfølge deres Krav paa Godset i Halland. En Hovedkvittering for Løse
pengene for Elfsborg var allerede tilstillet de Svenske, da disse havde til
bageleveret de tidligere givne Enkeltkvittanser. De svenske Kommissærer
gentog samme Dag et allerede 18. Marts fremsat Forligstilbud 2 : De
danske Købmænd skulde have fri Handel \paa Narva og med Russerne
efter Stettinertraktaten, som fra gammel Tid af og uden Skade for Kri
stenheden, endvidere fri Adgang til de almindelige svenske Markeder, dog
Sverrigs Lov og Stædernes Privilegier uforkrænkede, og som det fra gam
mel Tid af har været Brug. Danmark maa ikke gøre Sverrig Hinder
paa dets Rettighed i Lapmarken, hverken paa deis gamle eller den fra
Rusland erhvervede, og skal erstatte Sverrig den Skade, det har lidt ved
i en Række Aar at have maattet undvære denne Rettighed. Endvidere
skulde Danmark gaa ind paa den i Sverrig paabudte Told, opgive den i
1598 med Kong Sigismund sluttede Overenskomst om de 3 Kroner og
enten lade dette Stridsspørgsmaal blive afgjort straks eller til en nærmere
fastsat Tid, lade Spørgsmaalet om Rettigheden til Sonnenburg paa Øsel
blive afgjort af en Voldgiftsdommer samt forpligte sig til ikke at gøre
Riga eller Sverrigs Fjender Tilførsel, saalænge Krigen varede. Alle andre
Besværinger vilde Sverrig saa lade falde. Undersaaiternes Gældsfordrin
ger paa begge Sider dog forbeholdne. Angaaende disse Forslag forhand
ledes i de følgende Dage. Den 6. April underskreves en Afsked (AJ om
de Punkter, hvorom man var bleven enig. Endvidere underskreves en
Afsked (B) angaaende Afholdelsen af et Møde af gode Mænd fra begge
Riger den 16. Aug. til Afgørelse af Grænsestridighederne i Skaane, Hal
land og Blekinge. Allerede den 29. Marts havde Christian IV, der under
Mødet havde opholdt sig i Halland, paa Varberg Slot udstedt en Hoved
kvittans (C) for Løsepengene for Elfsborg og for det Skyts og de Skibe,
som Sverrig i Henhold til Stettinertraktaten skulde tilbagegive til Dan
mark. Angaaende de 4- til Dom oplagne Hovedstridsspørgsmaal afsagdes
der den 6. April Domme af Kommissærerne; disse kunde dog ikke enes
om Dommene, og hvert Riges Repræsentanter afsagde sine Domme (D).
Da Dommerne ikke havde. kunnet blive enige, skulde Slridsspørgs
maalene afgøres ved en Kendelse af en Opmand. De danske Kommis
særer havde paa Mødet foreslaaet Kurfyrst Joakim Frederik af Branden
1 Sv. Acta II. 146. 2 Sv. Acta II. 138, 146.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
