Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
1613. 20. Jan.
Nr. 17.
Kongen meget indtrængende at vedligeholde et godt Forhold til Storbrit
lannlen og Generalstaterne og at sørge for, at det gode Forhold mellem
Danmark og Lybækkerne og de andre Søstæder blev genoprettet 1 . Den
4. April 1611 adsendte Christian IV sit Fejdebrev.
Udbruddet af Krigen mellem Danmark og Sverrig, to af Protestan
tismens Hovedmagter, vakte stor Kro i den protestantiske Verden, særlig
i Storbrittannien og i Xederlandene, hvor ogsaa Handelsinteresser gjorde
sig stærkt gældende. Xavnlig i Xederlandene var man meget bekymret
over Forstgrrelsen af Handelen paa Østersøen, Handelens Moder-, som
man i Holland kaldte den. Før Krigens Udbrud var man i Xederlan
dene danskvenlig stemt, medens der bestod et ret spændt Forhold mellem
Karl IX og Generalstaterne, da den førstnævnte forbød Sejladsen paa
Riga og Lifland og lod forskellige nederlandske Skibe opbringe, hvilke
han trods gentagne Opfordringer fra nederlandsk Side ikke var at for
måa til at løsgive. Trods sin monarkiske Ringeagt og Uvilje mod den
demokratiske Republik havde Christian IV derimod ladet sine Orlogs
skibe konvojere de hollandske Købmandsskibe til Riga og Lifland og var
saaledes optraadt som den fri Handels Beskylter, ganske vist væsentlig
af Hensyn til sin Toldindtægt i Sundet. Han fik derfor i Begyndelsen
af 1611 endog Tilladelse til at hverve Matroser i Xederlandene 2.
Det varede dog ikke længe, inden der indtraadte et Omslag i Stem
ningen i Xederlandene. Den 28. Febr. 1611 ndstedte Christian IV et al
mindeligt Forbud 3 mod at handle paa Sverrig, saalænge Krigen varede,
og den 10. April 1611 udstedtes en ny Toldforordning*, hvorved Folden
i Øresund og i Bæltei af Hensyn Ul Krigen mod Sverrig forhøjedes med
omtrent en Tredjedel. Del var Provinsen Holland, som særlig blev ramt
af disse Forholdsregler, og den trængte derfor stærkt ind paa General
staterne for at faa disse til at sende Gesandter Ul Christian IV for at
tilbyde Mægling og klage over de forhøjede Toldafgifter. Generalstaterne
nøjedes foreløbig med at erklære sig nevtrale, men gav dog tilsidst efle.r
for Provinsen Hollands indtrængende Anmodninger og afsendte i Juni
1611 det begærede Gesandtskab, bestaaende af Junker Jakob von Dunen
voirde, Herre til Opdam, Admiral i Holland og Vestfriesland, Dr. Rom
botit Hoogerbeets, Raad i det høje Raad for Holland, Vestfriesland
og Zeeland, og Dirk Bas, Raad og forhenværende Borgemester i Am
sterdam*.
1 Rigsraadets Betænkning °/i 1611 (Erslev, Rigsraadets og Stændermø
dernes Hist. I. 196—203). 2 Ernst Wiese, Die Politik der Niederlånder wåh
rend des Kalmarkrieges (1611 —13) and ihr Biindniss mit Schweden (1614) and
den Hansestådten (1616). (Heidelberg 1903). S. 17—29. s Ausl. Reg. 4 Secher.
Forordn. og Recesser III. 315—34. 5 Kreditiver Juni 1611 (Orig. Holland A.
Forhandl, med Generalstaternes Gesandter i Kbhvn. og Kalmar 1611). Jvfr.
Wiese, anf. St. S. 33—45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
