Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 1613. 20. Jan. Nr. 17.
slaaet fejl. Da Gustav Adolf, efter den engelske Gesandt Jakob Spens’s
Ankomst til Sverrig, den 9. Juli 1612 fra Jonkoping meddelte Christian
IV, at Gesandten havde tilbudt den engelske Konges og andre kristelige
Fyrsters Mægling i Striden og til den Ende foreslaaet en Vaabenstilsland,
hvoriil Gustav Adolf var villig, afviste Christian IV derfor ikke Tilbuddet
om Mægling, seiv om han hellere havde set, at den engelske Mægling var
bleven brugt noget tidligere, før det svenske Rigsraads »Undsigelsesbrev«-
af 1. Jan., der havde hidført en Genoptagelse af Fjendtlighederne. Nogen
Vaabenstilsland kunde han dog ikke gaa ind paa, men vilde man fore
slaa rimelige Fredsvilkaar, vilde han skriftlig erklære sig derpaa. Dog
krævede han Sverrigs Riges Raads og Stænders Samtykke til det, der
blev aftalt 1. Kort efter sluttedes ogsaa i Sjårod en Overenskomst mellem
danske og svenske Befuldmægtigede om Udveksling af Fanger’2.
Den 10. Aug. anmodede Gustav Adolf paany Christian IV om at
bevilge en Vaabenstilstand, da han ikke kunde se, at den kunde være
mere skadelig for Danmark end for Sverrig, og da man vanskelig med
Udsigt til noget Held kunde forhandle om Fred, saa længe Krigen rasede.
Christian IV erklærede dog atter, at han af høje og vigtige Aarsager
ikke kunde bevilge nogen Vaabenstilstand for den blotte Fredsforhand
lings Skyld. Man kunde ogsaa ligesaa godt forhandle om Fred midt
under Krigen. Han vilde sende 4 Rigsraader til Knærød ved Grænsen
den 28. Okt. med tilbørlig Fuldmagt og Instruks og opfordrede Gustav
Adolf til ligeledes ai sende 4 Rigsraader med Fuldmagt af ham seiv,
Hertug Johan og Rigets Stænder. De danske Rigsraader vilde saa høre,
hvilke Fredsvilkaar der foresloges, og erklære sig kategorisk derpaa. De
Hovedsager, som man ikke kunde blive enig om, skulde saa henvises til
Kongen af Englands Mægling; Christian IV var tilfreds med ham olene
som Mægler, men havde heller ikke noget imod, at der toges en anden
Fyrste med, hvis Gustav Adolf ønskede det 3. Den 8. Okt. svarede Gustav
Adolf, at han gik ind paa Mødet, men ikke vilde kunne sende sine Ge
sandter før til den 29. Nov., da han først havde modtaget Christian IVs
Skrivelse den 5. Okt. De danske Gesandter skulde have Fuldmagt af
Christian IV og Danmarks Riges Stænder. Han mente for øvrigt ikke,
at Kongen af England vilde paatage sig alene at være Dommer i de
Sager, hvorom man ikke kunde, blive enig*. Den 24, Okt. gik Christian
IV ind paa, at Mødet udsattes til 29. Nov. Han mente tværtimod, at
Kongen af England vilde finde det meget besynderligt, at man ikke vilde
nøjes med ham alene som Dominer6.
1 Gust. Adolf t. Chr. IV 9/t; Chr. IV t. G. A. "A 1612 (Sv. Acta III. 83,
85). - Kvarter, oprettet af Axel Brahe, Anders Bilde og Tage Thott fra dansk
og Hr. Gustaf Stenbock, Henrik Horn og Adam Schrapfer fra svensk Side 2%
1612 (senere ændret noget paa Grænsen Ve 1612) (Sv. Acta III. 87). 3 Gust.
Ad. t. Chr. IV 10 /s 1612; Chr. IV t. G. A. 18/b 1612 (Sv. Acta III 93, 95). 4 Sv.
Acta [II. 99. 5 Sv. Acta III. 102.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
