Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
1613. 20. Jan.
Nr. 17.
sig paa Speyertraklaten, da den var sluttet mellem Kong Christian III
og Kejser Karl V og det burgundiske Hus, fra hvilket jo netop General
staterne havde skilt sig. Den indeholdt ogsaa mange Klausuler, som
Generalstaterne ikke vilde være glade ved. Christian IV mente ogsaa at
være berettiget til at forhøje Tolden i Krigstider, det gjorde man alle
vegne, ogsaa i Nederlandene. Saasnart Krigen var endt, skulde Tolden
blive nedsat til det Beløb, den havde før Krigen brød ud 1.
Christian IV’s Afvisning af Generalstaternes Mægling vakte en ikke
ringe Misstemning i Nederlandene, men man opgav dog ikke at virke
for Freden. Efter Karl IX’s Død 30. Okt. 1611 opfordrede Generalsta
terne 21. Dec. 1611 de svenske Rigsstænder til at antage nogle nevtrale
Fyrsters Mægling. En lignende Opfordring afgik samme Dag til Kong
Christian IV, hvem man tillige meddelte, al Gustav Adolf, efter Medde
lelse fra den svenske Gesandt i Nederlandene, var villig til at overlade
Kong Jakob I af Storbrittannien at mægle mellem ham og Danmark 2.
Generalstaterne trængte stærkt ind paa Kong Jakob for at faa ham til
at tilbyde sin Mægling, og da der underhaanden var kommen Meddelelse
til Kong Jakob fra Christian IV om, at denne heller ikke var utilbøjelig
til Fred, sendte Jakob I i Maj 1612 Robert Anstruther til Christian IV og
Jakob Spens til Wormeston til Gustav Adolf for at tilbyde sin Mægling.
Man var nu i begge Lande træt af Krigen. Paa Stændermødel i
Jonkoping i December 1611, hvor Gustav Adolf blev erklæret for myn
dig, havde de svenske Stænder forlangt, ai Rigsraadet skulde indlede
Fredsforhandlinger med det danske Rigsraad. Den 1. Jan. skrev del
svenske Rigsraad ogsaa til det danske, men rigtignok ikke i nogen særlig
forsonlig Aand. Det mindede om alle de Forsøg, Sverrig havde gjort for
at hindre Krigen, saa Skylden for Krigens Udbrud var ikke Sverrigs.
Sverrig var dog stadig villig til at slutte Fred mod Tilbagegivelse af
Kalmar og hvad der ellers utvivlsomt tilhørte Sverrig. Vilde Danmark
ikke gaa ind herpaa, maatte man befale Gud Sagen, der sikkert, da han
vel vidste, at den danske Konge og det danske Rigsraad ikke havde be
gyndt Krigen af anden Grund end Begærlighed efter fremmede Lande
og Kongeriger, nok vilde vide at forsvare Sverrig. Skrivelsen vakte stor
Vrede hos Christian IV og blev siet ikke besvaret. Del svenske Rigsraad
blev dog snart mere tilbøjelig til Fred, og i Marts 1612 skildrede det i de
mørkeste Farver Rigets Stilling for Enkedronningen s .
Ogsaa Christian IV havde Krigen bragl flere Skuffelser. Han havde
nok erobret Kalmar 1611 og i Maj 1612 erobredes Elfsborg og Øland,
men til at erobre større Dele af Sverrig var der absolul ingen Udsigt, lige
som alle Forhaabninger om Frafald i Sverrig fra Karl IX’s Slægt havde
1De nederl. Ges. t. Chr. IV 3/9 1611; Chr. IVs Svar 8/9 (Holl. A.). 2 Ge
neralst. t. Chr. IV fl Dec. 1611 (Holl. A.). 3 A. Oxenstiernas Skrifter och
brefvexling. Forrå afd. II. 42—48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
