Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 1619. 12. Febr. Nr. 20.
Da Johan Skytte kom til England, udtalte Jakob I sin varme Interesse
for det foreslaaede Generalforbund, men da han i 1615 havde foreslaaet
Christian IV et saadant, havde denne ikke villet være med. Det var der
for det bedste, at Gustav Adolf først forhandlede med Christian IV om et
almindeligt Forbund; nåar de var bleven enige, kunde Jakob I til
træde det1.
Da Johan Skytte paa Hjemrejsen i Febr. 1618 besøgte Christian IV,
havde denne dog forelobig opgivet alle Tanker om et Forbund med Sver
rig. I Oki. 1611 var der kommen en Gesandt, Hans Weier, fra Kongen
af Polen til Christian IV. Han skulde anmode denne om fremtidig at
give Kongen af Polen Titel af Konge af Sverrig og om at holde sig nev
tral under den store Krig, Polen nu agtede al føre mod Sverrig, lade
polske Orlogsskibe uhindret passere Øresund og andre af Kongens Strømme
og ligesaa stille sig venligt mod de polske Krigsfolk, som maatte komme
til hans Lande. Den 11. OM. fik Kansler Kristian Friis Ordre til at
forelcegge Rigsraadet den polske Gesandis Begæring og forlange dels Be
tænkning herom*. Rigsraadet mente, at man nok kunde give Kongen af
Polen Titel af Konge af Sverrig nåen dog dermed i nogen Maade at
anerkende nogen Ret for ham til dette Rige. løvrigt raadede del Kongen
til at afslaa de polske Begæringer og i Steelet forsøge en alvorlig Mæg
ling mellem de to Riger, da det vilde være farligt for Danmark, hvilket
af disse der saa fik Overhaand over det andet. Endvidere raadede Rigs
raadet til fremfor alt at se at faa Venskab med Generalslateme og, ind
til det var sket, at udsætte det foreslaaede Grænsemøde med Sverrig; siden
kunde man bedre og sikrere forhandle med dette Rige’3.
Da Christian IV samtidig fik indtrængende Opfordringer af Kur
fyrsten af Brandenborg og Hertug Christian af Brunsvig-Lyneborg om
at paatage sig en Mægling mellem Polen og Sverrig, tilbød han ogsaa
12. Nov. Gustav Adolf at mægle i Forening med nogle andre Fyrster.
Gustav Adolf tog 5. Dec. mod Tilbuddet, men stillede den Betingelse, at
Spørgsmaalet om Kongen af Polens Ret til den svenske Krone ikke maatte
inddrages under Forhandlingerne4-. Da Gustav Adolf inden han modtog
Christian IVs Skrivelse om Mceglingen, havde foreslaaet et Møde paa
Grænsen I.Jan. 1618 til Forhandling om Forbundet, forlangte Christian
IV dette udsat, indtil Gustav Adolf havde erklære! sig om Mæglingen, da
det jo var bedre, om Striden kunde bilægges i Mindelighed’0.
Som ovenfor nævnt lagde Johan Skytte Hjemrejsen fra England
over Danmark. Han skulde indhente nærmere Besked om, hvad Menin
gen var med den foreslaaede Mægling og hvilke Forslag Christian IV
Hammarstrand, Forhandl, om Sveriges deltagende i Trettioåriga kriget.
I. 67 (Anm.), 75, 77 f., 90 f., 93. 2 Christian IVs egenh. Breve I. 122 f.
8 Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 230 ff. i Sv. Acta III. 303,
305. 5G.A. t. Chr. IV B/n 1617; Chr. IV t. G. A. Vis 1617. (Sv. Acta
III. 307, 309).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
