Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 4. 1653. 19. Marts. 51
levede, havde det hele jo ikke saa stor Host. Hvcid Havpstedt angik,
kunde Kongen og Hertugen ikke godkende den bransvig-lyneborgske Be
tragining, at dei ved Grev Anton Gunthers Død vilde Utfalde Brunsvig-
Lgneborg mod Tilbagebetaling af Pantesnmmen. De paa Amtet fore
tagne Forbedringer skulde ogsaa ersiattes, og de beløb sig til langt mere
end Panlesummen. Kongen og Hertugen kunde overhovedet ikke give
Afkald paa Harpstedt Amt, da det i over 200 Aar havde været ved 01-
denborg, men da Greverne af Oldenborg i 1599 havde taget det til Len
af Hertugen af Brunsvig-Wotfenbiittel, vilde Kongen og Hertugen ogsaa
anerkende det som Len af Brunsvig-Lgneborg; men videre maatte Ge
sandterne ikke gaa, førend de havde indhentet nærmere Ordre fra Kon
gen og Hertugen.
Det var dog ikke de gderste Indrømmelser, der gaves i selve In
struksen, der maaske skulde forevises. Ien Biinstruks af samme Dag
fik de kongelige og hertugelige Repræsentanter Ordre til, saafremt de
brunsvig-lgneborgske Gesandter ikke vilde gaa ind paa noget af det oven
for foreslaaede, men fastholdt deres tidligere Standpunkt, da først at er
klære, at de, hvor gerne de end vilde, ikke kunde gaa ind derpaa, og se,
hvordan Brunsvig-Lgneborgerne saa stillede sig. Tilbod disse at ville
mdbereite Sagen til deres Herrer, skulde de vente og se, hvad Resultat
det forte Ul; holdt Brunsvig-Lgneborgerne derimod fast ved deres Stand
punkt eller næglede de at skrive hjem om nærmere Instruks, skulde de
berede sig til at tage Afsked, men ved Afskedsvisiten erklære, at de dog
vilde vente endnu en Dag, da de havde sendt Bud til Hertug Frederik
og den kongelige Statholder. Naar denne Dag var gaaet. skulde de igen
melde sig hos Brunsvig-Lgneborgerne og udtale deres Forundring over,
at disse stillede sig saa stejlt, hvilket Kongen ikke havde ventet i Betragt
ning af det nære Slægtskab. For at der dog ikke skulde kunne kastes
nogen Skgld paa ham, vilde han og Hertugen gaa ind paa at tage endnu
en Tredjedel af Butjadingerland til Len. Antoges det heller ikke, skulde
de igen forlange nogle Dages Udsættelse og derefter erklære, at Kongen
og Hertugen vilde gaa ind paa at tage hele Stadt- og Butjadingerland
Ul Len, dog med den udtrgkkelige Betingelse, at hvis deres mandlige
Linje uddøde, skulde de to Tredjedele af Butjadingerland som Len for
blive ved Kvindelinjen. Hvis det fra brunsvig-lgneborgsk Side stadig
krævedes, at Harpstedt Amt skulde falde tilbage til Brunsvig-Lgneborg,
skulde de foreslaa dette Spørgsmaal henvist Ul en retslig Kendelse eller
en VoIdgifiskendeise. Førte Forhandlingen ikke til nogen Afslutninq,
skulde de erklære, at Kongen og Hertugen ikke vilde afbrgde den, men
stadig vilde være villig til at genoptage den.
Som Repræsentanter for Kongen mødte ligesom tidligere Kaj Ahle
feldt og Dr. Christoffer von der Lippe, for Hertugen Wolf Blome og Dr.
Johan Adolf Kielman. Som Repræsentanter for dei brunsvig-lgneborgske
Hus mødte for Hertug August af Wolfenbuttel Dr. Chrgsostomus Coler
for Hertug Christian Ludvig af Celle Thomas Grote og Dr. Heinrich
Langenbeck og for Hertug Georg Vilhelm af Calenberg Kansler Justus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
