Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 1653. 19.Marts. Nr. 4
Da det stadig Irak ad med Genoptagelsen af Forhandlingerne, sendte
Grev Anton Gunther, som gerne vilde have Sagen ordnet, medens han
seiv levede, navnlig for at kunne sikre sine Ållodialarvinger det i Stadt
og Butjadingerland, der maatte henregnes til Forbedringer og Acces
sioner, i Slutningen af 1651 sin Raad Christian von Hatten Ul Hertug
Frederik af Gottorp 1. Ien skriftlig Proposition 23. Dec. udviklede Chr.
v. Hatten, at Anton Gunther havde ladet sin Landdrost Georg v. Ompteda
forhandle med de wolfenbutielske Ministre og derved erfaret, at Huset
Brunsvig-Lyneborg ikke var utilbøjelig Ul at genoptage Forhandlingerne
men bestemt forlangte Harpstedi Amt holdt udenfor, da dei kun var et
Pant hos den oldenborgske Linje, som Kongen og Hertugen ikke havde
noget at gøre med. De brunsvig-lyneborgske Ministre’ havde ogsaa raa
det Anton Gunther Ul en separat Forhandling med Brunsvig-Lyneborg.
Da Anton Gunther paa Grund af sin høje Alder og af Hensyn til sine
Undershatter og sine Ållodialarvinger gerne vilde have Forholdene ord
nede maatte han enten indlede separat Forhandling eller ogsaa
maatte Kongen og Hertugen se at faa en Ordning i Stand. Anton Gun
ther saa helst det sidste, da Forholdet mellem Brunsvig-Lyneborg og
Kongen og Hertugen maaske kunde vanskeliggøres ved den partikulære
Foi handling, seiv om han naturligvis ikke vilde gaa ind paa noget, som
var i Strid med Traktaten i Rensborg. Han kunde ikke se, at Kongen
og Hertugen kunde tage nogen Skade ved at tage hele Sladt- og Butja
dingerland til Len, da de jo i alle Tilfælde skulde tage en Del af det Ul
Len. Han bad om Fastsættelse af el Møde til Forhandling med de bruns
vig-lyneborgske Hertuger, han vilde saa meddele disse det. Han anmo
dede desuden Kongen og Hertugen om ai love ham, at de vilde vareiage
ans Allodialarvingers Sag ved Forhandlingerne og sikre ham det, der
ved Rensborgforliget var indrømmet ham.
Da Hertug Frederik ikke mente alene at kunne svare herpaa, sendte
han Christian v. Hatlens Proposition til Kongen med en Skrivelse af 3.
Jan. 16o2f hvori han fraraadede at lade Grev Anton Gunther forhandle
separat med Brunsvig-Lyneborg. Spørgsmaalet om Harpstedt maatte vist
udsættes, indtil Hovedsagen var ordnet. Maaske kunde hans og Kongens
rr dJ0fte hde SPør9smaalet paa det forestaaende Omslag i KieL
hfter Modtagelsen af Hertugens Skrivelse gav Kongen 12. Jan. Statholder
urev Christian Rantzau, Kaj Ahlefeldt, Didrik Reinking og Christoffer
von li ippe Gidre Ul at drøfte v. Hatiens Proposition og afgive Be
tænkning derom. Da Ahlefeldt var borlrejst og v. der Lippe var syg,
foretagde Rantzau paa Omslaget i Kiel Sagen for de der tilstedeværende
Kane. i Gluckst., Oldenb. og Delmenh. 13, Nr. 67, 68, 74, 75 1 Kreditiv b/n
1651 (Oldenborg AI. Breve fra Anton Gunther). « Oldenb. A II. Akt. vedr.
Forh. meg Br,-L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
